lørdag den 1. september 2007

Velkommen indenfor

Ja, så er det altså sket - jeg er også blevet blogger. En lidet charmerende titel som mest af alt leder tankerne hen på en b(ørne)lokker.

Jeg har ikke de store planer for bloggen. Måske vil jeg bruge lidt tid på at fortælle om nogle af de sælsomme ting, der sker i det norske samfund - måske vil jeg vise nogle billeder her fra Straumsbukta uden for Tromsø, hvor jeg har realiseret drømmen om det lille hus på landet. I morges stod der for eksempel to fiskehejrer nede i haven. Desværre har jeg endnu ikke fået pakket min telelinse ud, selv om det efterhånden er tre måneder siden, vi flyttede herud.

Kun tiden vil vise, hvad det her bloggeri kan føre til. Her er i hvert fald et billede af det lille hus i Straumsbukta. Tak fordi jeg måtte komme ind i din stue.
Med venlig hilsen
Jesper

Ingen kommentarer: