En kold lørdag morgen

Det er lørdag morgen, og det er koldt uden for. Termometret viser minus 11. Det er faktisk så koldt, at det damper fra de varmeste områder af fjorden. Det er ikke så tit, vi oplever det her i Straumsbukta, men det skete nu hvert år, mens vi boede i Grønland - også selv om havtemperaturen er lavere der. Og det er simpelthen fordi de minus 11 faktisk ikke er særlig koldt efter grønlandske forhold.
Men her er det altså koldt - meget koldt. Kulderekorden for Tromsø ligger omkring de minus 18, så alt under minus ti må betegnes som frygtelig koldt.
Klokken er 9, og solen står op over Rya. Her er fjeldene ikke så høje, så derfor er det et ordentlig ryk i forhold til sidste weekend, hvor solen først kom halvtolv-tiden. Solen skinner på fuglebrættet, hvor musvitterne som sædvanligt er i fuldt vigør. De synger også så højt, at jeg kan høre det gennem ruden, så de er rigtigt i humør i dag.
Ovre i selje-rønnen residerer en sjagger. Det er en ufredelig karl, som helst har træet for sig selv. Men det er tydeligt på billedet, hvis man sammenligner med silkehalerne fra sidste weekend, at der er meget mere lys i dag. Billedet bliver både klarere og skarpere.
Nede ved elvens udløb er der også liv. En flok gråænder tager morgenbad i det nok kolde, men også ferske vand oppe fra fjeldet. De har det herligt og tolererer en nysgerrig og sikkert småsulten måge i nærheden.
Det er lørdag, det er morgen, og solen står op... Det bliver en herlig dag.

Ha' det
Jesper

P.s. Solen stod i dag op kl. 8.19 og går ned igen kl. 15.38, men allerede ved sekstiden i morges begyndte det at dæmre.

En søndag i haven

Det går ikke altid, som præsten prædiker. Denne uigendriveligt uimodsigelige, men trivielle talemåde måtte jeg sande lørdag. På trods af den meteologisk set gode start på dagen, så endte det alligevel i regn og rusk, inden jeg var færdig med morgenmaden. Og således gik det rent ud sagt i vasken med alle mine gode planer for en dag i haven.
Men søndag var vejret fint hele dagen, og det var tid til revanche. Jeg fik flyttet mine hindbærbuske, plantet de sidste blomsterløg og ikke mindst kom jeg i skoven efter et par grantræer.
Det viste sig i øvrigt at være en ikke hel nem opgave, da de fleste smågraner i den lokale skov er mere eller mindre skadet af elgbid. Det var derfor nogle temmeligt undseelige grimme ællinger, jeg fik plantet i haven. Men sådan må det nødvendigvis blive, når man er fornæret som en tysklærer og ikke vil købe træerne i en planteskole. Nu sætter jeg min lid til, at lidt omsorg og sikkert også lidt bedre jord og noget gødning kan rette op på træerne. Men træer er jo et langsigtet projekt, og der er derfor ingen garanti for, at vi får glæde af anstrengelserne. Men nu er det gjort, og Dina har fået et par grantræer, som hun ønskede sig - også selv om der i hvert fald går et par år, før de kan bære julelys, hvad der vistnok var den usle bagtanke.
Da vi nu var i haven, faldt vi også over vores majroer, som vi lod stå, da vi høstede de øvrige rodfrugter. Nu er der jo nok en grund til, at de hedder majroer, for de her blev først sået i august, og de var ikke større end radiser. Men de smager godt, og så skulle de også være sunde. Næste år må vi huske at så dem i maj!
Det er ved at være småt med fugle i haven, men musvitterne holder trofast ved. De er såmænd også halvtamme efterhånden - og lader sig ikke længere mærke med, at vi går rundt i haven. Og det kan den gamle fotograf så glæde sig over. Dina kæmper i øvrigt en daglig sisyfos-kamp for at holde skaderne væk fra fuglebrættet. Det støder i høj grad hendes retfærdighedssans, at de store fugle jager de små væk.
Ellers går jeg og håber på, at vi måske får besøg af silkehalerne. I sidste uge var der blevet set en flok på over 100 i Larseng - cirka fem kilometer herfra. Vi har i hvert fald masser af bær til dem eller sjaggerne i selje-rønnen.
Men dagen som sådan var nu ikke så ringe endda. Vi så flere havørne i løbet af søndagen, og sandelig om ikke også odderne viste sig. Et sikkert vintertegn er det, at et gråandepar nu har taget fast ophold i udløbet af vores elv, ligesom edderfuglene samles i store flokke ude på fjorden. Jo, vist kan vinteren komme, før vi ved af det...

Ha' det
Jesper

Fuglene

Det har som tidligere nævnt været rigtig flot vejr i dag. Og med det flotte vejr er der kommet en masse fugle til Straumsbukta. Vi bor kun et par kilometer fra Tisnes, der er et såkaldt RAMSAR-område - altså et internationalt fuglebeskyttelsesområde.
Jeg vil ikke kommentere de enkelte billeder - blot konstatere at vi nu i modsætning til hvad jeg tidligere har beklaget - har masser af lys, og det er blevet lidt lettere at lave ordentlige fuglebilleder.
I øvrigt har jeg i dag set, men ikke fotograferet vibe, musvit, gråkrage, gråspurv, snespurv, solsort, stær, husskade og skarv.
Grågås, hjejle, skarv og kvækerfinke er for mit vedkommende første i år.
Billederne er som altid klikbare. Jeg beklager den rodede opstilling, men blogspots cms-modul kan ikke lave ordentlige tabeller.

Nu spirer det

Mens jeg har været på Lofoten, er sneen så småt begyndt at smelte her i Straumsbukta. Søndag har været ganske lun med en seks-syv graders varme, men desværre også med lidt kold vind og lette skyer, så vi ikke rigtig har set solen.
Men der er ingen tvivl om, at den har været på spil. For sneen på græsplænen er så småt begyndt at trække sig tilbage. Og der lige i snegrænsen så jeg årets første krokus. Forkrøblet af sne og is, men livsstærk på vej op af jorden. Faktisk viste det sig, at der er en fire-fem krokus på vej af de vintergækker, erantis og krokus, som jeg i efteråret satte i græsplænen i håb om, at de med årene vil brede sig til et helt tæppe. Det har været lidt af et eksperiment, da græsplænen på grund af klippegrunden er temmelig fugtig, og jeg har været bange for, at løgene måske ville drukne og rådne. Men nu ser det altså ud som om, der er liv under sneen. Det bliver spændende at følge i de kommende dage.
Jeg har også sat tulipaner flere steder - blandt andet foran huset ned mod havet. Det er et godt varmt sted, og det ser ud til, at de kommer flot, sådan som de allerede spirer nu.
Mens jeg har været væk, er der også kommet flere fugle. Jeg har i dag noteret bogfinke, vipstjert og regnspove. Et gråandepar er også begyndt at rode i kartoffelbedet. Det er interessant, eftersom vi sådan set har haft gråænder hele vinteren i udløbet af elven, men de har været meget sky og har overhovedet ikke nærmet sig huset. Men nu er det sikkert tid for at finde redeplads, og så kan et kartoffelbed måske lokke?
Jeg stod forresten op med solen i dag i det forfængelige håb at fange et par havørreder. Det skete ikke, men jeg så blandt andet en sæl. Dina er lige kommet op fra stranden og har fanget par pæne torsk, så måske skal jeg prøve igen i aften.
Den kommende uge byder på let arbejde, afspadsering og fri 1. maj, som selvfølgelig er en helligdag i det betonsocialistiske Kommunistnorge. Jeg skal i løbet af ugen overveje at skifte til sommerdæk, men jeg erindrer fra sidste år, at der kom lidt efternølende sne i begyndelsen af maj, så jeg er ikke helt sikker endnu.

Ha' det
Jesper