Rød fluesvamp

Det er højsæson for rød fluesvamp netop nu. Jeg fandt disse smukke eksemplarer ved Tromsø Villmarkssenter torsdag eftermiddag - og de ser jo hyggelige ud, når de står der og lyser rødt op. Jeg kan ikke rigtig huske det, men jeg tror, at det var smølferne, der boede i sådan nogle røde fluesvampe-huse.
Men ellers kan det diskuteres, om det nu også er en hyggelig svamp. Det siges, at vikingerne spiste rød fluesvamp, når de drog i kamp. Svampen skulle gøre dem vilde og frygtløse, men det passer nu næppe. Erfaringer fra samerne og visse grupper af oprindelige russiske folk, som har brugt rød fluesvamp som rusmiddel i århundreder, viser, at indtagelse af fluesvamp snarere har en beroligende virkning. Derfor mener forskerne i dag, at det sandsynligvis har været atropiner af belladonna-typen, som vi kender fra blandt andet sort natskygge, der blev benyttet af vikingerne.
Der er to giftstoffer i rød fluesvamp - muscimol og ibotainsyre. Sidstnævnte fjernes ved at bage svampen ved 70 grader. Tilbage i den tørrede svamp er så muscimol, som giver svampens euforiserende virkning. Muscimol udskilles i urin, og derfor plejede samerne og de russiske urfolk at drikke deres egen urin for at holde branderten vedlige, når der nu var fest. Velbekomme! Man ser det for sig. To urfolk siddende med hver sin tisseflaske: Skål, du gamle!
Virkningen skal angiveligt være i stil med den, man opnår i det kunstige rusmiddel Fantasy, der vistnok er moderne i diskoteksmiljøerne, det vil sige hæmningsløshed, manglende balanceevne og "ud af kroppen"-oplevelser. Sidstnævnte effekt skulle være hele målet med at bruge rød fluesvamp i følge nogle af de gamle hippier, der stadig går og eksperimenterer med den slags.
På Københavns Universitets medicinske fakultet har man i en årrække forsket i brugen af rød fluesvamp som aktivt stof i smertestillende midler og sovemedicin. Fordelen er, at fluesvampens giftstoffer ikke er afhængighedsskabende i modsætning til de opiater, som bruges i dag. Endnu er disse produkter dog ikke kommet på markedet, så vidt jeg kan se.
Så indtil videre synes jeg, at vi skal nøjes med at nyde synet, når de røde fluesvampe skyder op af jorden her i efteråret. Og måske tørre et par stykker, som kan bruges som et dekorativt indslag i julepynten, når den tid kommer.

Ha' det
Jesper

P.s. Egentlig burde det være overflødigt, men for en sikkerheds skyld. Ovenstående er ikke en opfordring til at indtage hverken sort natskygge eller rød fluesvamp. Begge planter er meget giftige, og jeg må på det kraftigste advare mod, at man spiser dem.

Lokalkolorit

Da jeg tirsdag aften forlod Rica Hotel i Tromsø efter endt arbejdsdag blev jeg ved udgangen mødt af en samelejr. Oven i købet havde de taget et rensdyr med og tøjret det til en lygtepæl.
Vi havde netop afsluttet et todages seminar, hvor samer, inuitter og indianere har diskuteret deres respektive sprogs muligheder for at overleve i fremtiden, så synet af de camperende rensdyr-holdere gav anledning til adskillige morsomme bemærkninger til de deltagende samer om, at de nok havde taget familien med. Eller at de måske ikke var tilfreds med de fine værelser på hotellet...
Historien er i virkeligheden, at der om aftenen skulle være en turist-konference på hotellet. Samelejren var opstillet for at vise, hvad man blandt meget andet kan opleve i og omkring Tromsø.
Jeg er nu ved at være næsten halvvejs i vores såkaldte SDWG-week. Det er en uge, hvor forskellige arbejdsgrupper i tilknytning til Arktisk Råds arbejdsgruppe for bæredygtig udvikling mødes. Ideen bag det er i al beskedenhed undertegnedes, og det handler om, at koncentrere møderne i en uge, da der ofte er et stort personsammenfald. På den måde kan nogle af deltagerne spare en to til tre rejser til Norge fra blandt andet Canada og USA.
Da jeg er koordinator for de i alt fire forskellige møder, symposier, konferencer eller hvad man nu kalder det, siger det sig selv, at jeg er temmelig meget "på" i øjeblikket, men det er faktisk sjovt, så det gør ikke noget.
Af praktiske grunde har jeg dog valgt tre af dagene at overnatte på hotellet i stedet for at tage hjem om aftenen. Det giver mig noget bedre tid om morgenen til at sikre, at bordopstillinger, traktementer, navneskilte og alt sådan noget praktisk stof er i orden. Men når først showet kører i løbet af dagen, er der ikke så meget at lave, så jeg får også tid til at fotografere og skrive lidt til Arktisk Råds hjemmeside om begivenhederne, så du kan se mere om, hvad vi laver på http://www.arctic-council.org/.
Men det bliver nu skønt lørdag aften, når jeg kommer hjem, tager skoene af og sætter mig foran brændeovnen med en kold bajer og kan sige: -Færdigt arbejde!

Ha' det
Jesper

Reinlykke

Reinlykke eller på dansk ren(-)lykke var titlen på en docusoap, norsk TV sendte sidste vinter. Den handlede om en samisk families trængsler og glæder gennem et helt år og var en stor succes heroppe.
Men renlykke kan nu også være et godt stykke renkød. Som sagt havde jeg kufferten fuld af ren, da jeg kom hjem fra Kautokeino. Blandt andet en rigtig lækker samisk specialitet, som vi fik fredag aften.
Det er røget mørbrad fra renen - stegt som mørbradbøffer og serveret med nye kartofler, rosenkål og hjemmelavet syltetøj af helt nyplukkede tyttebær - og for billedets skyld gejlet op med lidt persille og en kvist frisk timian fra haven. Behøver jeg at sige, at det smagte himmelsk?
Det er det, som jeg forstår ved reinlykke!

Ha' det
Jesper