Elverhøj

Dinas foretrukne radiokanal er NRK Klassisk, der som navnet siger udelukkende spiller klassisk musik.
Mens vi spiste morgenmad i dag spillede de sørme ouverturen til Elverhøj, og anslog dermed rigtigt nationalromantiske danske toner og måske lidt uforvarende kom de også til at spille den danske kongesang, Kong Kristian.
Men nordmændene skylder selvfølgelig også Christian firtal noget, eftersom det var ham, der grundlagde Oslo, som indtil selvstændigheden i 1905 også bar det sidenhen lidt odiøse navn Christiania. I øvrigt var denne morgens indspilning med det lettiske national-symfoniorkester, så Heibergs syngespil eller opera er jo kommet vidt omkring.
Elverhøj spilles fremdeles på Det Kongelige Teater, men ellers kender de fleste vel ouverturen fra Olsenbanden ser rødt, hvor national-forbryderne sprænger sig vej gennem teatrets kælder til tonerne af dette prægtige musikstykke.
Til anledningen var det lettere omskrevet af Bent Fabricius Bjerre. I et interview fortalte han engang, at det faktisk var en større omskrivning, og at indspilningen voldte en del problemer, fordi det skete med Det Kongelige Kapel, som mere eller mindre kan originalen i søvne. Da de skulle spille Bent Fabriks udgave, spillede de derfor forkert mange gange.
Omskrivningen består i, at Bjerre har fjernet nogle lange, rolige passager og så er der byttet om på nogle andre passager, så opbygningen af ouverturen er blevet passende filmisk.
Scenen er et af højdepunkterne i dansk filmkunst - disneysk i al sin musikalitet, rablende morsomt, suspensiøs og med mindelser til 1812-ouverturen af Tschaikovski.
Scenen kan aldrig ses for tit, så her er den fra YouTube:


Ha' en god søndag. Jeg skal desværre på arbejde - nogen skal jo gøre det hårde arbejde, så jeg skal til frokost på Fjellheisen med en flok repræsentanter for de oprindelige folk i Arktis, som har konference i Tromsø de næste par dage. Jeg er teknisk arrangør på denne konference og tre andre konferencer i den kommende uge, så jeg har først virkelig fri igen næste lørdag aften. Derfor vil opdateringen af bloggen måske også komme lidt drypvis i den kommende uge.

Jesper

Martha

Erik Ballings maritime komedie Martha er en af de film, som jeg aldrig bliver træt af at se. Så da lørdagen er gået med regn og blæst, tog jeg den lige en gang til.
I filmen møder vi Ballings sædvanlige stab af det, som i pressemeddelelserne og filmenes salgsmateriale omtales som folkekære skuespillere. Ove Sprogøe, Poul Bundgaard, Morten Grundvald, Paul Hagen og ikke mindst stjernen over dem alle - tidernes vel nok største danske filmskuespiller, Karl Stegger - for en gangs skyld i en egentlig hovedrolle som kaptajn Peter Nielsen. Af hensyn til de leksigale skal jeg lige nævne, at Karl Stegger er noteret for medvirken i 158 film. Nærmeste konkurrent er Ove Spogøe med sølle 157 film.
Her i Norge ser vi filmen med stor fornøjelse, fordi den er en hyldest til dansk afslappethed og ikke mindst det danske store kolde bord, og fordi filmen samtidig med stor virtousitet spidder norsk hykleri, selvglæde og skryteri.
Martha er indspillet i 1967 og er den dag i dag interessant, fordi mange af karaktererne føres videre i Ballings senere produktion. Poul Bundgaard i rollen som 2. maskinmester Alf spiller nøjagtig den samme karakter som Kjeld i Olsenbanden-filmene. Ove Sprogøe lægger også grunden til de senere roller som den intelligente gentlemanstyv uden snavs på fingrene, som vi ser i både Huset på Christianshavn og naturligvis Olsenbanden.
Et lille kuriosum er en scene, hvor blandt andet Poul Bundgaard synger Stuckenbergs "To som elsker hinanden". Netop denne sang optrådte han også med i sin allersidste spillefilm Olsenbandens sidste stik fra 1998. Den var ganske vist ikke instrueret af Balling, men han havde som bekendt en stor finger med i manuskriptet.
Martha har i øvrigt opnået status som en rigtig kultfilm i både Danmark og Sverige - og sælger stadig godt på videomarkedet. I den danske marine er filmen simpelthen et "must see", og jeg har da i Grønland mødt adskillige marinesoldater, som kan filmens replikker udenad. Så mange gange har jeg endnu ikke set Martha, men Dina mener nu, at jeg er godt på vej. Dagens gensyn var så vidt jeg husker tredje gang i år.

Ha' det
Jesper