Hvalernes sang

Arnannguaqs store aften

Torsdag var jeg til Aalborg Symfoniorkesters uropførelse af Arnannguaq Gerstrøms symfoniske værk Lines of Belonging.

Jeg blev begejstret for det 12 minutter lange værk. Især de første par minutter, der er inspireret af hvalernes sang. Jeg tror ikke, at hverken jeg. publikum, dirigent og musikerne med nogen sinde har hørt noget lignende. Det er simpelthen dybt originalt. Det var da også det, der blev talt om i foyeren i pausen.

Resten af værket er også smukt. Det var blandt andet inspireret af grønlandsk korsang og trommedans med qilaaq (grønlandsk tromme), men jeg bilder mig nu også ind, at jeg hørte træk fra den nordiske nationalromantiske tone, som vi kender fra blandt andre Gade, Grieg og Sibelius.

Jeg har kendt Arnannguaq, siden jeg arbejdede i Nuup Kommunea for nu snart 20 år siden. Hun flyttede hjemmefra allerede som 15-årig for at studere musik på en lang række konservatorier - tværfløje, direktion og komposition. I dag bor hun i Silkeborg og lever af at komponere.

Jeg skrev min første artikel om hende, da hun for nogle år siden blev administrerende direktør i familiefirmaet grundlagt af hendes forældre - logistikvirksomheden Usiaat. Jeg kunne dengang citere hende for, at der ikke er den store forskel på at være administrerende direktør og dirigere et symfoniorkester.

Jeg er glad for, at jeg fik muligheden for at skrive om uropførelsen - og dermed høre værket. Jeg håber, at det en gang bliver udgivet under en eller anden form. For jeg har lyst til at høre det igen.

Lørdag aften går turen endnu en gang til Musikkens Hus i Aalborg, hvor jeg skal skrive om Rasmus Lyberths jubilæumskoncert i forbindelse med hans 75-års fødselsdag den 21. august.