Besøg fra Grønland

Søndag, mandag og tirsdag har jeg været optaget af en konference, som hedder Arctic Frontiers. Det er tredje gang, konferencen holdes, og det er blandt andet universitetet i Tromsø, der arrangerer.
Konferencen er sådan et slags træfpunkt for en lang række mennesker fra hele verden, som beskæftiger sig med Arktis.
Det vigtigste ved sådanne konferencer er at mødes og udveksle visitkort og lære hinanden at kende, men undskyldningen for at gøre det er en række mere eller mindre spændende foredrag og diskussioner. Mest spændende var programmet mandag formiddag, hvor man diskutterede fremtidens udfordringer for Arktis, og herunder især det spændende spørgsmål om retten til undergrunden i det Arktiske hav - det vi normalt kalder for Nordpolen. Debatten blev ledet af den norske TV-kjendis Siri Kaldvig - et lokalt svar på Voldborg og yndig ser hun da ud samt Hans Corell - den tidligere svenske FN-våbeninspektør under optakten til Irak krigen. Et meget spændende menneske, som jeg gerne havde hørt mere fra. Han har oplevet meget - og han har mange meninger om verdens gang. Han er idealist og tror på samtale. Måske lidt naivt, men der er ikke mange af den slags i vore dage.
Konferencen var også anledning til et besøg fra Grønland. En af oplægsholderne var det grønlandske landsstyremedlem for økonomi og udenrigsanliggender - den grønlandske finans- og udenrigsminister - Per Berthelsen, som jeg har kendt i mange år. Jeg hentede ham i lufthavnen, og vi fik da lejlighed til både at spise sammen og drikke nogle sjusser. Det var sjovt at få lidt sladder fra den grønlandske hovedstad og indercirklerne i grønlandsk politik.
Som politiker er Per en ganske kontroversiel person, men han er en de få grønlandske politikere, der kan begå sig på de bonede gulve og taler et flydende engelsk. Han holdt et oplæg om Grønlands problemer med blandt andet EU, fordi en stor del af verden ikke forstår nødvendigheden af den grønlandske sælfangst, og fordi mange mennesker i denne verden simpelthen har en overdreven romantisk forestilling om sæler. Man taler således om babysæler i stedet for sælunger, jagt på sæl omtales som sældrab og så videre. Hvis folk nogensinde har været med til at slagte en sæl, ville de vide, at den er et brutalt rovdyr med et tandsæt så frygtindgydende, at selv en løve vil blive imponeret. Virkeligheden er i hvert fald meget langt fra miljøfanatikernes tuttenuttede forestillinger om en lille, sød sælhund.
Per gjorde det godt på konferencen, og jeg vil håbe, at hans indsats er med til at bane vejen for, at EU dropper et planlagt forbud mod sælprodukter.
Nu er det vigtigste ved sådanne konferencer jo det sociale, og det er bestemt heller ikke alle talerne, der er lige inspirerende. Så er det jo godt, at man i dag kan tillade sig at tage sin bærbare med og få ordnet e-mails og lignende. De to samepiger her på billedet ser i hvert fald ud til at more sig over et eller andet på de medbragte laptops. Hende til venstre hedder Gunn-Britt og er i øvrigt en af denne blogs trofaste læsere.
I morgen er det soldag!

Ha' det
Jesper