Hispaniola

Da jeg var dreng, havde jeg et model-sejlskib, som jeg legede med. Jeg havde doebt skibet Hispaniola. Inspirationen havde jeg fundet i Robert Louis Stevensons soeroeverroman Skatteoen, som var en af de allerfoerste boeger, som jeg har laest.
Jeg har egentlig aldrig rigtig taenkt over, hvad navnet betoed - ind til i gaar, da jeg for foerste gang i mit liv satte foden paa skatteoeen -Hispaniola.
Det er nemlig navnet paa den oe, der bestaar af de to stater Haiti og den Dominikanske Republik.
Haiti er det fattigste land paa den vestlige halvkugle og betragtes ikke som saerlig turistsikkert, selv om Joergen Leth da har gjort sit til at fremhaeve ikke mindst de kvindelige indbyggeres sikkert ypperlige fortrin.
Rederiet Royal Caribbean, som jeg sejler med, har loest problemet ved at koebe en lille halvoe ved Labadee, hegne den ind med pigtraad og bevaebnede vagter, samt adgangskontrol der er en lufthavn vaerdig.
Saaledes velbeskyttet kunne vi i gaar bade i det rene Bounty-land - oehh vand? - og nyde solen for at runde det af med et kaempe barbecue-party med salsa-rytmer og sand mellem taeerne. Heldigvis er sololien opfundet og baade Dina og jeg slap da helskinnet fra det - men der gik nogle faelt roede turister rundt paa skibet i gaar aftes efter afsejlingen mod den Dominikanske Republik, som vi anloeber her til morgen.
Lokaliteten hedder Samana og er et stort naturreservat. Det er planen, at Dina og jeg skal ud og studere fugle i en mangrovesump.

Ha' det
Jesper