Indtil din vrede er ovre

Svenske Åsa Larsson har hidtil med sine tre første romaner om juristen Rebecka Martinsson stået for noget af det mest deprimerende, introverte og sorte, som endnu er set i svensk krimi. Det har faktisk været det rene elendighed, og kun et godt plot og nogle gode beskrivelser af livet heroppe mellem samer, eneboere, særlinge, religiøse mørkemænd og andet godtfolk har gjort, at jeg har læst bøgerne til ende med stor fornøjelse.
Med den fjerde bog i serien "Indtil din vrede er ovre" er det, ligesom trykket er lettet lidt. Stemningen er noget lysere, og Rebecka har fået sin Mons, men forholdet er ikke uden problemer - selvfølgelig.
Til gengæld holder plottet altså ikke rigtig. Det er noget med et ungt par, der bliver myrdet, fordi de dykker ned til et hidtil ukendt flyvrag fra anden verdenskrig. Det har noget at gøre med svenskernes uheldige samarbejde med tyskerne og den set i bagklogskabens ulideligt klare lys lidt flossede svenske moral under krigen at gøre. Men det står aldeles uklart, hvilken rolle det her fly nu havde - og derfor slutter romanen underligt uforløst. Det bliver ikke bedre af, at vi meget tidligt i romanen bliver klar over, hvem der er skurkene - og det bliver godt understreget af, at det er et ualmindeligt usympatisk brødrepar - og her hjælper det altså ikke rigtigt, at den ene af dem angrer sine synder, redder Rebeckas liv og bliver omvendt til sidst i bogen.
Ros til Åsa Larsson fordi hun har lettet den depressive stemning og masser af ros til hendes beskrivelse af de små nordlige bysamfund i egnen rundt om Kiruna - det er ind i mellem hamrende godt ramt, men minus for et dårligt plot. Det giver altså ikke mere end tre ud af seks mulige tørfisk.

Ha' det
Jesper