En lille overraskelse

I modsaetning til St. Thomas har jeg aldrig nogen sinde droemt om at komme til Puerto Rico.
Derfor var det ogsaa en stor overraskelse at komme til saa smukt et sted - eller naermere bestemt Puerto Ricos hovedstad San Juan.
Byen er fra 1500-tallet og med sine cirka 500 aar paa bagen faktisk den aeldste by i de to amerikanske verdensdele. Byen har cirka 1,5 million indbyggere, og det meste ligner en normal moderne storby, men hele centrum omkring havnen er smukt restaureret og med masser af gamle bygninger fra kolonitiden. Og det var den store overraskelse at se saa mange og saa gamle bygninger og omgivelser blive passet og holdt som en lille baby.
Vi ankom om morgenen og skoent spansktalende virkede befolkningen flittig og arbejdssom. Overalt blev der spulet fortorv, fejet med fejemaskiner og vasket, saa det naesten ikke var til at vaere der for larmen. Men nogle timer senere fornaegtede resultatet sig heller ikke. San Juan fremstod som noget af det smukkeste, idylliske og pitoreske, som jeg nogensinde har set. Den smukke gamle spanske koloniarkitektur blev overalt suppleret med blomster og palmer - enten direkte i jorden, i krukker eller fra altaner. Igen et godt eksempel paa, hvor veludviklet et samfund bliver, naar man ikke har skatter og afgifter at slaas med.
Opholdet torsdag i San Juan varede kun faa timer. Om eftermiddagen staevnede vi mod New York igen, hvor vi ankommer soendag. Afsejlingen var festlig med barbucue og reggae paa pool-daekket, saa vi fik taget afsked med caribien med fuld musik.
Der foelger sandsynligvis ikke flere indlaeg nu, foer jeg er tilbage i Straumsbukta mandag aften.

Ha' det
Jesper