Mangroven

Stuebirken er en af de mest almindelige planter i den Dominikanske Republiks regn- og mangroveskove. Og den vil aldrig mere blive det samme efter at have set den og andre potteplanter i fri dressur.
Under gaarsdagens besoeg i den Dominikanske Republik havde vi valgt folklore og fattigdomsporno fra. I stedet for at besoege byen Samana, som er paa stoerrelse med Aalborg, valgte vi i stedet at sejle med speedbaad til en nationalpark en god times sejlads vaek - med 25 knob.
Netionalparken gemmer paa et saerpraeget landskab af mangrovesumpe, limstensklipper og -huler samt regnskov. Det er her, stuebirken kommer ind i billedet. Vi saa blandt andet en siderod fra saadan en plante, som var tyk som en fuldfed anaconda og slyngede sig over 50 meter ned i en kalkstensgrotte. Det er stuebirkens evne til at lave sideroedder, der goer den nam at avle til stuebrug, men det er ogsaa denne evne, der sikrer planten en plads forrest i regnskovens genpulje.
Ikke desto mindre var dagens mest eksotiske indslag mangrovens mange traelevende krabber. Jeg fatter ikke rigtig, at de ikke kan opfoere sig som almindelige krabber og blive ved jorden, men ind i mellem formelig dryssede det med smaakrabber fra traerne.
Dagen boed ogsaa paa mange spaendende fugle. Blandt andet saa jeg en del pelikaner og fregatfugle, et par fiskeoerne, nogle splitterner - og sandelig om ikke jeg var heldig ogsaa at se en enkelt kolibri.
I dag staar den paa gamle danske Vestindien og St. Thomas. Vi skal paa en lang vandretur i hovedbyen Charlotte Amalie.

Ha' det
Jesper