På Nørregade...

Næst efter amerikanerne er danskerne samlet set den største turistgruppe i St. Thomas. Det er man sig selvfølgelig pinlig bevidst, og helt sikkert en af grundene til, at man har bevaret de gode gamle danske gadenavne i Charlotte Amalie.
Men hyggeligt er det - også selv om enkelte af navnene er blevet oversat. Dronningens Gade er således blevet til Queens Street med den forklarende tekst Main Street, hvis man i øvrigt skulle være i tvivl.
I en række af de små stræder har man oven i købet benyttet skiltet med gadenavnet som en slags oversigt over, hvad man finder af forretninger i netop den gade.
I øvrigt er den gamle bydel delt op i tre kvarterer, som det fremgår af dette skilt fra Kongens Kvarter. De to øvrige er Dronningens Kvarter og Prinsens Kvarter.
Men ellers taler skiltene vel nærmest for sig selv. Vi lader dem stå et øjeblik!

Ha' det
Jesper

Charlotte Amalie

Vel vidende at der næppe er noget så kedeligt som at se andres feriebilleder vover jeg alligevel et øje og bringer her og i et par kommende indlæg en stribe billeder fra Charlotte Amalie, hovedbyen i det tidligere Dansk Vestindien.
Det gør jeg først og fremmest, fordi det var så stor en oplevelse, at jeg ikke kan lade være og så med den forhåbning, at andre måske alligevel synes, det er en lille smule interessant, fordi det er en del af vores fælles kulturarv.
Charlotte Amalie og de fleste grønlandske byer har det til fælles, at de i sin tid er planlagt og disponeret på tegnestuer i København. Her i det flade Danmark har man simpelthen ikke haft gode nok informationer og fantasi til at forestille sig en anden topografi med meget store højdeforskelle. Det har man så kompenseret for lokalt ved at tilføje byplanerne en række meget store trapper. Blandt andet i Charlotte Amalie den berømte 99 trin, som vist nok er på betydelig mere end 99 - jeg havde bare ikke energi nok til at tælle efter.
Og hvis man vender sig om, går nogle meter længere hen ad gaden og ser den modsatte vej, er der sandelig en trappe mere. Jeg er ikke i tvivl om, at planlæggerne gjorde, hvad de gjorde i den bedste mening, men det er og bliver en gang skrivebordsarbejde!
Foran guvernørboligen, der blandt andet har huset den nok så berømte Peter von Scholten og i dag er hovedsæde for den amerikansk administration, har man bevaret skilderhuset - mere dansk kan det vel næsten ikke blive. Og så bærer vi over med, at vi jo ellers gerne havde set Margrethe den Andens monogram på kræmmerhuset. For resten mindes jeg ikke - ikke engang på den danske flådebase i Grønnedal - at have set et skilderhus i Grønland. Det er da en mangel. Det kunne da se flot ud foran Søren Rigsombudsmands hus på kolonihavnen i Nuuk!
Christiansfortet er ved at blive restaureret i øjeblikket. Det sker blandt andet med velvillig bistand fra en række danske murerlærlinge, der hver får seks ugers lærlingetid i Charlotte Amalie. Fortet ligger naturligvis ved havnen og var i gamle dage tilflugtssted for byens befolkning, når Caribiens navnkundige sørøvere blev for trælse. Men for det meste skete sørøveriet vistnok med den danske administrations viden og uden nævneværdig protest. for det gik jo mest ud over de andre. Det er typisk dansk neutralitetspolitik, som vi med større eller mindre held har praktiseret indtil Danmarks indtræden i NATO efter anden verdenskrig.














Denne pitoreske baggård, der mest af alt giver mindelser om en klostergård, findes ved siden af Frederikskirken i Nørregade. Det er da idyl, så det forslår! Jeg kan sagtens se mig selv sidde der under halvtaget med en iskold Lava Flow - rom, kokosmælk, ananas og jordbær blendet med is!














Den gamle bydel er gennemskåret af gader på den ene led og som her en række småstræder på den anden led. Butikkerne ligger tæt i området, der er velholdt og restaureret. Især juvelerer og tøjbutikker med tøj fra alle de store mærkevareproducenter. Jomfruøernes toldfrihed gør det til et sandt købemekka. Blandt andet købte jeg en Tommy Hilfiger poloskjorte til 38 dollars. Den nøjagtig samme model har jeg set i København til 800 kroner.














Som alle ældre byer er Charlotte Amalie ikke rigtig indrettet til biltrafik, og der er småt med plads i mange af gaderne. I øvrigt praktiserer man venstrekørsel på Jomfruøerne, selv om man ellers har højrekørsel i USA. Læg i øvrigt mærke til elledningerne både på dette foto og det foregående. Det er typisk amerikansk - noget rod, som får en til at undres over, hvordan de i det hele taget bar sig af med at sende en mand til månen - og ikke mindst at få ham hjem igen.


Ha' det
Jesper

Dus med dyrene

Denne flotte leguan - eller hvad man nu kalder sådan et kreatur - er et rigtigt snapshot. Snuppet fra en taxa i et lyskryds i Charlotte Amalie på St. Thomas.
Egentlig var formålet med vores ferie først og fremmest at få sol, masser af sol og så nogle eksotiske drinks under palmernes skygge. Men naturligvis kunne jeg ikke modstå chancen for at forevige nogle af de mere eller mindre spændende dyr og fugle, som vi mødte undervejs.
På den danske kirkegård i Charlotte Amalie mødte jeg dette lille, men særdeles adrætte firben, som kravlede rundt på en af gravstenen. Jeg kender intet som helst til denne type firben, men det var i hvert fald en rigtig springfyr. Sekundet efter at billedet er taget, sprang den - uden tilløb - næsten en meter ud i luften og forsvandt i et buskads. Der var mange af dem på kirkegården, men desværre fik jeg ikke noget billede af springeriet - det pirrede ellers den gamle fotograf voldsomt. Og er vel et godt argument for at vende tilbage til det tabte danske paradis senere i livet!
På St. Thomas mødte jeg også denne fugl - jeg har ikke fundet ud af, hvilken art det er, men det ligner en slags due - i størrelse lidt mindre end en tyrkerdue. Den vandrede rundt på stranden i Magens Bay - og lod sig overhovedet ikke genere af de mange solhungrende badegæster.
Som jeg tidligere har nævnt var vi på udflugt til nationalparken Los Haitises i den Dominikanske Republik. Turen foregik med speedbåd, og jeg nænnede ikke at tage det tunge fotogrej med. Ærgerligt nok for her var der blandt andet masser af fugle. Som også Henrik har måttet konstatere, er Ixus'sen ikke lige kameraet til fuglefotografering, men jeg fik da dette billede af en pelikan. Udover pelikaner bød turen også på blandt andet fregatfugle og en enkelt kolobri, men de billeder er ikke værd at vise her - ak ja.
Los Haitises bød imidlertid også på en møde med mangrosumpens særprægede dyreliv - blandt andet trælevende krabber som denne lille fætter, der har taget ophold på skulderen af en deltagerne i turen.
Jeg var også heldig at få et billede af en anden krabbe, der sad og gemte sig mellem mangroverødderne - denne flotte røde som jeg fik i kassen mens vi sejlede - og derfor ikke fik lejlighed til at studere nærmere. Forresten brugte vi meget tid på at kigge efter pukkelhvaler på speedbådsturen over bugten ved Samana til Los Haitises. Efter sigende skulle det være her, pukkelhvalerne fra Nuuk holder til om vinteren - desværre så vi dem ikke - guiden mente, at vi var lidt tidligt på sæsonen.
På turens sidste dag, da vi var vendt tilbage til et vinterkoldt New York mødte vi et gråegern i Battery Park på sydspidsen af Manhattan. Det er lidt fascinerende, at der faktisk lever vilde dyr midt i verdens største betonhelvede. Ham her så ud til at have det godt - og stillede gerne op til fotografering.
Det gjorde også disse to grossenolliker. Vi lægger måske ikke så meget mærke til gråspurvene til hverdag, men de er jo dybt knyttet til menneskelig adfærd, så de findes selvfølgelig også i New York. Det var koldt den dag, men solen skinnede - og fornemmer vi ikke en lille forårsflirt i luften? Jeg tror, at det er et af sommerens kommende par, vi ser her!
Ud over hvad jeg her har vist, vil jeg lige nævne, at vi også så flagermus i klippehulerne i Los Haitises og jeg var heldig at se et par hvaler tidligt om morgen, da vi ankom til Haiti. Desværre var de for langt væk til at jeg kunne identificere dem, men det kunne godt ligne en flok grind eller en anden mindre tandhval.
Med til dyreverdenen hører også insekterne, men dem har vi nu ikke set meget til. Et enkelt myggestik blev det til - og når man har været i Grønland, er et myggestik jo det samme som slet ikke at være blevet stukket!

Ha' det
Jesper

Det tabte paradis

Naar vi i de lange vinteraftener i Groenland sad paa den lokale slyngelstue og vaedede ganen, faldt talen ofte paa de vestindiske oeer. Hvad nu, hvis det var Groenland, der var blevet solgt i stedet? Saa ville vi jo sidde paa St. Thomas med rom i glasset og nyde solen - i stedet for den hylende snestorm.
Under alle omstaendigheder var det en drengedroem, der gik i opfyldelse, da jeg onsdag morgen for foerste gang satte mine foedder paa St. Thomas. Og jeg blev ikke skuffet. Det er simpelthen paradis paa jord. Og det gav stof til eftertanke om politikernes utrolige kortsigtede og idiotiske pengebegaer, naar nogen i det hele taget kunne faa den tanke at saelge dette paradis. Det burde udloese en rigsretssag!
Paa torvet er der en statue af Christian den 9, som er meget populaer i byen. Det var under ham, at slaverne paa oeen blev frigivet. Der er naesten ingen ende paa, hvor mange gode grunde der er til at vaere stolt af Christian den 9 i foelge en af de lokale taxachauffoerer.
Nu er stedet begunstiget med told og skattefrihed, saa velstanden er stor og med til saette paradiset i relief sammenlignet med f.eks. Haiti, men alligevel. Charlotte Amalie, der i perioden 1750 og de naeste hundrede aar frem var den naeststoerste danske by efter Koebenhavn, er begunstiget med stor naturhavn, og St.Thomas er derfor blevet centrum for krydstogtskibene i Caribien. Sammen med os var der seks andre skibe den dag, og der var nok at goere for en driftig befolkning med at faa noget ud af det. Paa grund af toldfriheden er det her, amerikanerne rejser til, naar de skal handle toldfrit - og det er ikke salami og flaeskesteg, de koeber. Det er guld og diamanter, og jeg vil anslaa, at der i Charlotte Amalie alene er smaa 100 juvelererer og guldsmede.
Byen er meget speciel - praeget af dansk arkitektur, som den er. Meget er restaureret i dag, men man er stadig ikke helt faerdig med blandt andet det gamle danske fort. Huse og veje virker velholdt, og saa er der et sand mylder af smukke planter - lige fra Hibiscus til guldranke og svigermors skarpe tunge. Og saa har man jo beholdt de gamle danske gadenavne. Vi indtog vores frokost paa en lille cafe i trompeterens straede - og i oevrig til tonerne af blandt andet All along the watchtower med Jimi Hendrix.
Det skal ogsaa med, at en af verdens 10 bedste badestrande ligger i Charlotte Amalie - Magens Bay. Skoen hvidt sand mellem palmerne og dejligt varmt og rent caribisk vand i bugten. Magens er i oevrigt en amerikanisering af Mogens!
Efter alt for faa timer maatte vi onsdag aften igen forlade denne tabte danske perle.

Ha' det
Jesper

Mangroven

Stuebirken er en af de mest almindelige planter i den Dominikanske Republiks regn- og mangroveskove. Og den vil aldrig mere blive det samme efter at have set den og andre potteplanter i fri dressur.
Under gaarsdagens besoeg i den Dominikanske Republik havde vi valgt folklore og fattigdomsporno fra. I stedet for at besoege byen Samana, som er paa stoerrelse med Aalborg, valgte vi i stedet at sejle med speedbaad til en nationalpark en god times sejlads vaek - med 25 knob.
Netionalparken gemmer paa et saerpraeget landskab af mangrovesumpe, limstensklipper og -huler samt regnskov. Det er her, stuebirken kommer ind i billedet. Vi saa blandt andet en siderod fra saadan en plante, som var tyk som en fuldfed anaconda og slyngede sig over 50 meter ned i en kalkstensgrotte. Det er stuebirkens evne til at lave sideroedder, der goer den nam at avle til stuebrug, men det er ogsaa denne evne, der sikrer planten en plads forrest i regnskovens genpulje.
Ikke desto mindre var dagens mest eksotiske indslag mangrovens mange traelevende krabber. Jeg fatter ikke rigtig, at de ikke kan opfoere sig som almindelige krabber og blive ved jorden, men ind i mellem formelig dryssede det med smaakrabber fra traerne.
Dagen boed ogsaa paa mange spaendende fugle. Blandt andet saa jeg en del pelikaner og fregatfugle, et par fiskeoerne, nogle splitterner - og sandelig om ikke jeg var heldig ogsaa at se en enkelt kolibri.
I dag staar den paa gamle danske Vestindien og St. Thomas. Vi skal paa en lang vandretur i hovedbyen Charlotte Amalie.

Ha' det
Jesper