Charlotte Amalie

Vel vidende at der næppe er noget så kedeligt som at se andres feriebilleder vover jeg alligevel et øje og bringer her og i et par kommende indlæg en stribe billeder fra Charlotte Amalie, hovedbyen i det tidligere Dansk Vestindien.
Det gør jeg først og fremmest, fordi det var så stor en oplevelse, at jeg ikke kan lade være og så med den forhåbning, at andre måske alligevel synes, det er en lille smule interessant, fordi det er en del af vores fælles kulturarv.
Charlotte Amalie og de fleste grønlandske byer har det til fælles, at de i sin tid er planlagt og disponeret på tegnestuer i København. Her i det flade Danmark har man simpelthen ikke haft gode nok informationer og fantasi til at forestille sig en anden topografi med meget store højdeforskelle. Det har man så kompenseret for lokalt ved at tilføje byplanerne en række meget store trapper. Blandt andet i Charlotte Amalie den berømte 99 trin, som vist nok er på betydelig mere end 99 - jeg havde bare ikke energi nok til at tælle efter.
Og hvis man vender sig om, går nogle meter længere hen ad gaden og ser den modsatte vej, er der sandelig en trappe mere. Jeg er ikke i tvivl om, at planlæggerne gjorde, hvad de gjorde i den bedste mening, men det er og bliver en gang skrivebordsarbejde!
Foran guvernørboligen, der blandt andet har huset den nok så berømte Peter von Scholten og i dag er hovedsæde for den amerikansk administration, har man bevaret skilderhuset - mere dansk kan det vel næsten ikke blive. Og så bærer vi over med, at vi jo ellers gerne havde set Margrethe den Andens monogram på kræmmerhuset. For resten mindes jeg ikke - ikke engang på den danske flådebase i Grønnedal - at have set et skilderhus i Grønland. Det er da en mangel. Det kunne da se flot ud foran Søren Rigsombudsmands hus på kolonihavnen i Nuuk!
Christiansfortet er ved at blive restaureret i øjeblikket. Det sker blandt andet med velvillig bistand fra en række danske murerlærlinge, der hver får seks ugers lærlingetid i Charlotte Amalie. Fortet ligger naturligvis ved havnen og var i gamle dage tilflugtssted for byens befolkning, når Caribiens navnkundige sørøvere blev for trælse. Men for det meste skete sørøveriet vistnok med den danske administrations viden og uden nævneværdig protest. for det gik jo mest ud over de andre. Det er typisk dansk neutralitetspolitik, som vi med større eller mindre held har praktiseret indtil Danmarks indtræden i NATO efter anden verdenskrig.














Denne pitoreske baggård, der mest af alt giver mindelser om en klostergård, findes ved siden af Frederikskirken i Nørregade. Det er da idyl, så det forslår! Jeg kan sagtens se mig selv sidde der under halvtaget med en iskold Lava Flow - rom, kokosmælk, ananas og jordbær blendet med is!














Den gamle bydel er gennemskåret af gader på den ene led og som her en række småstræder på den anden led. Butikkerne ligger tæt i området, der er velholdt og restaureret. Især juvelerer og tøjbutikker med tøj fra alle de store mærkevareproducenter. Jomfruøernes toldfrihed gør det til et sandt købemekka. Blandt andet købte jeg en Tommy Hilfiger poloskjorte til 38 dollars. Den nøjagtig samme model har jeg set i København til 800 kroner.














Som alle ældre byer er Charlotte Amalie ikke rigtig indrettet til biltrafik, og der er småt med plads i mange af gaderne. I øvrigt praktiserer man venstrekørsel på Jomfruøerne, selv om man ellers har højrekørsel i USA. Læg i øvrigt mærke til elledningerne både på dette foto og det foregående. Det er typisk amerikansk - noget rod, som får en til at undres over, hvordan de i det hele taget bar sig af med at sende en mand til månen - og ikke mindst at få ham hjem igen.


Ha' det
Jesper