Vesthimmerland i rødt og hvidt
Midt i rundkørslen stod en flok mumitrolde. |
Det var min første tanke, da jeg i dag kom kørende fra Nibe mod Farsø. I rundkørslen ved Hornumbro Mølle stod der i en flok uformelige tøjdyr midt i det hele.
Jeg ved ikke helt præcis, hvad meningen er - men det har nok noget at gøre med en golfturnering i den kommende uge. Golf er jo gået hen og blevet big business i Farsø og nærmeste omegn - og her har man benyttet anledningen til at støve de gamle "køb dansk"-kampagner af og svøbt byen i rødhvide gevandter.
Det ligner en tanke... Mumitroldene er syet af den slags velour, man køber billigt i Jysk. |
Anledningen til turen til det vesthimmerlandske var, at det søndag var min fars fødselsdag - og så syntes jeg da lige, at jeg ville køre en tur på kirkegården med en buket.
Far ville søndag have fyldt 82 år. |
Dina skulle med Fjerritslev-bussen, der i vore dage hedder 888 og kører fra Aalborg. Hun er et par dage i København for at fejre, at lille Adamski begynder i skolen i morgen. Efter grønlandsk tradition skal den slags jo fejres med kaffemik - og kufferten var fyldt med hjemmebagt kage (og tys tys!!! en masse slik fra Fleggaard, der blev dygtigt frekventeret for 14 dage siden...).
2 kommentarer:
Jesper - det hedder "yarnbombing" og er en udbredt dille i hele verden, hvor mere eller mindre midaldrende kvinder laver grafitti ved at iklæde vejskilte, rundkørsler, ja selv kampvogne strikketøj...
Så blev man så klog. Verden er altså af lave - og her troede jeg, at det var sådan en bevidst strategi, selv om jeg måske som antydet ikke var vildt imponeret...
I så fald bør kommunen få det fjernet hurtigst muligt - for kønt er det ikke.
Send en kommentar