Kampfly testes til indsættelse ved ulykker og katastrofer i Arktis
F-16 fra RDAF i Kangerlussuaq. Foto: Forsvaret.dk |
På vej til Grønland passerede F-16-flyene Den Blå Lagune tæt ved Keflavik på Island. Foto: Forsvaret.dk |
Det er en følge af det seneste forsvarsforlig, hvor den militære tilstedeværelse i Grønland er blevet opprioriteret på overvågningsfronten - og det kan være med til at øge den civile sikkerhed især til søs i det store territorium.
F-16 fly har tidligere mellemlandet i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), når de har været med på øvelser i USA, men det er første gang F-16 afprøves i forbindelse med overvågningsopgaver i Grønland.
F-16 og Challenger over indlandsisen på vej mod Dannebrog ved Qeqertarsuatsiaat. Foto: Forsvaret.dk |
I forvejen bruger flyvevåbnet Challengers i området - og i går var de to F-16 jagere på rundtur sammen med en Challenger, hvor de blandt andet var nede og hilse på Dannebrog, der lå ved Qeqertartuatsiaat.
I øvrigt var F-16 fly ganske almindelige i Grønland, da amerikanerne stadig drev Sondrestrom. Jeg erindrer blandt andet mit første møde med Kangerlussuaq, hvor der holdt fire F-16 på apron - lige ved siden af Boeing 767'eren fra SAS.
Udsigten fra cockpittet over Nuuk havn. Foto: Forsvaret.dk |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar