DR splitter danskerne

Svineri med licensmidler

Melodi Grand Prix 2014 - Danmarkshistoriens
 største blålys kostede 112 millioner af dine
og mine penge. Foto: DR

På Danmarks Radio har de sådan nogle selvfede reklamer, hvor budskabet er, at licens er noget, som vi giver hinanden…

Det er muligt – men i så fald er det en hadegave.

Det er tydeligt, at DR har udviklet sig til en stat i staten, hvor almindelige regler for såvel demokrati som anstændighed er sat ud af kraft. Det viser sagen om budgetoverskridelserne i forbindelse med Melodi Grand Prix. Der er tale om et pengesvineri, der får Lars Løkke til at ligne en glad amatør og næppe har set mage siden kroningen af kejser Bokassa i Centralafrika.

Det er muligt, at Københavns kommune og en turistorganisation er medskyldige, men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at skandalen aldrig ville have fundet sted, hvis Danmarks Radio havde haft en mere ydmyg holdning til de almindelige danskere, der finansierer festen.

Jeg ved godt, at man har fyret et par projektledere i den forbindelse. Den slags gør man – og de får jo deres fede løn for at tage skraldet. Men denne gang er det altså gået for vidt – og DR’s ledelse og bestyrelse bør gøres personligt ansvarlig og erstatningspligtig for de mange millioner, som Melodi Grand Prix har kostet danskerne.

For uanset medieforlig og politikernes ønsker om mere public service, gør DR som det passer stationen. Vi husker stadig budgetoverskridelserne i forbindelse med bygningen af DR-byen.

Det hedder sig i skåltalerne, at man ønsker at samle danskerne, men DR gør ikke andet end at splitte danskerne. I stedet for en kanal for alle danskere, er der nu en hel stribe kanaler og såkaldte medieplatforme, som ingen kan være fælles om, men som isolerer befolkningsgrupperne i hver deres lille box.

For et par måneder siden åbnede musikhuset i Aalborg under stor festivitas. Dronningen var der – hun forstår nemlig at samle nationen - men DR glimrede ved sit fravær.

Havde musikhuset nu ligget i København, skulle statsradiofonien nok have været der. Hele landet har jo tidligere været tvangsindlagt til direkte transmissioner fra blandt andet åbningen af operahuset.

For det er jo sådan, at når noget sker i Jylland, er det i DR’s optik lokale begivenheder – men sker det i hovedstaden, er det vigtigt nyt af landsdækkende interesse. Det behøver man såmænd bare at se vejrudsigterne for at konstatere.

For et års tid siden bragte DR2 et af de disse ”spændende” dagsordensættende programmer, som den kulturradikale DR-ledelse elsker. Man satte – for Gud ved hvilken gang – spørgsmålstegn ved Kongehuset og spurgte, om landet fik fuld valuta for de anslåede par hundrede milloner kroner, som Dronningefamilien årligt koster skatteyderne. Kan kongehuset betale sig, spurgte man – som om det var en købmandsforretning.

Det forekommer at være et meget letsindigt og meget lidt velovervejet spørgsmål, når man tager i betragtning, at Danmarks Radio koster 3,7 milliarder kroner. For kan det nu svare sig?

Jeg mener det ikke – og jeg mener, at Folketinget bør benytte Grand Prix-skandalen til at genoverveje medieforliget og lukke – eller i det mindste rundbarbere - store dele af Danmarks Radio, der er en anakronisme i et moderne samfund.

I den forbindelse kan man jo passende diskutere, hvad der er public service.

Public Service er i hvert fald ikke dagsordensættende debatprogrammer. En statslig medievirksomhed skal ikke bidrage til eller initiere debatten – den skal registrere debatten.

Det kan ikke lade sig gøre at drive uafhængig og afslørende journalistik i et miljø, hvor man er afhængig af politisk velvilje. Hvordan kan DR forholde sig kritisk til budgetoverskridelser i den offentlige sektor, når man selv går i spidsen og bruger flere penge end aftalt?

X-factor og Melodi Grand Prix er ej heller public service. Det er kommerciel underholdning – og bør derfor overlades til den del af erhvervslivet, der forstår at lave den slags uden budgetoverskridelser.

Transmission af store kommercielle sportsbegivenheder er en god forretning – og det er derfor heller ikke rimeligt, at den slags finder sted i et licens- eller skatteyderfinansieret miljø.

De mange børne- og ungdomskanaler henvender sig kun til en begrænset del af befolkningen – og bør derfor finansieres af dem, som er særligt interesseret heri.

Tilbage står servicemeddelelser, trafikmeldinger, vejrudsigter , foreningslivet, seriefodbolden og lignende – samt naturligvis livsvigtige meddelelser i forbindelse med katastrofer. Et mix, der blandt andet findes på de regionale DR-afdelinger som DR-Nordjylland. De gør det ret godt – og det er sikkert modellen, hvis der overhovedet skal være skatteyderfinansierede media i fremtidens Danmark.

Men hvorfor egentlig? For den slags stof kan også leveres af private, uafhængige media – som for eksempel den avis, du nu holder i hånden, så glimrende gør det!

Offentliggjort første gang i Nordjyske Stiftstidende 8. august 2013.