Tiltrængte dråber
Lidt hagl blev det også til... |
Himlen åbnede lige sluserne et kort øjeblik. |
Men det var nu ikke sådan det begyndte. Ganske som forudset af meteorologerne faldt de første dråber ved 14.tiden. Og på mindre end et minut var det nærmeste ragnarok. I løbet af en god halv time fik vi 18 mm - og tordenen rumlede omkring os. Den kom ikke i nærheden - men lå hele tiden ude i horisonten og rumlede.
Så er regnvandsdepoterne ved at være fyldt op. |
I skrivende stund er vi nu oppe på 21 mm - og direkte adspurgt vil jeg da ikke have noget imod, hvis det fortsætter hele natten. Også selv om det nok betyder, at vi igen skal i gang med de ugentlige plæneklipninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar