Folketinget i Qeqertarsuatsiaat
Qeqertarsuatsiaat - Fiskenæsset - "Den knap så store ø" ligger 160 km syd for Nuuk. |
Niels Sindal, MF (A) får sig en snak med en af beboerne på alderdomshjemmet. |
Qeqertarsuatsiaat var før kommune-reformen den sydligste bebyggelse i den gamle Nuup Kommunea, hvor jeg som bekendt i en årrække var informationschef.
Myldretid i Qeqertarsuatsiaat. |
Det var ikke uden problemer, for der var kun skib til og fra Nuuk hver fredag nat - og besøget fandt sted tirsdag eftermiddag, så det blev til et par dages ophold - godt og vel - i bygden i den forbindelse.
Hjemturen var til gengæld ikke noget problem - for den havde Søværnet lovet at sørge for med Lynx-helikopteren fra inspektionsskibet Triton, der tjente som opholdssted for de omrejsende folketingsmedlemmer.
Jeg ankom Fiskenæsset lørdag morgen - og blev indlogeret i den kommunale indkvartering. Weekenden gik med gåture i den lille bygd - og adskillige besøg på den lokale grillbar, hvor jeg hver gang nød en Kung Fu-is. Det blev til mange is.
Kommunekontoret i Fiskenæsset. |
Tirsdag eftermiddag ankom Triton til Qeqertarsuatsiaat ganske planmæssigt - og besøget gik som smurt. Desværre var helikopteren gået i stykker, men jeg fik en plads i infirmeriet på Triton og afgik samme aften mod Nuuk.
Torsdag den 23. september skrev jeg denne historie (jeg har heldigvis gemt alle mine gamle manuskripter) på Nuup Kommuneas hjemmeside:
Fiskenæsset fik fint besøg
Folketingsmedlemmerne blev sejlet i land med gummibåd fra Triton. |
Bygdebestyrelsen var vært ved arrangementet, der blandt andet bød på et besøg i bygdens stensliberi, skindsystuen og ældrekollektivet. Desuden orienterede bygdebestyrelsesformanden Jonathan Jakobsen om Qeqertarsuatsiaats 250-årige historie og bygdebestyrelsens samarbejde med kommunalbestyrelsen i Nuuk.
Folketingsdelegationen i stensliberiet, mens en rubinmine stadig kun var noget, man drømte om. Minen er netop blevet en realitet i år. |
Turen foregår med den danske marines inspektionsskib Triton, der er for stor til at gå ind i den diminutive havn i Fiskenæsset. Folketingsmedlemmerne blev derfor iført overlevelsesdragt og redningsvest og landsat med gummibåd.
Folketingsmedlemmerne besøgte også fiskefabrikken. |
Bloggeren benyttede lejligheden til at fange en håndfuld fuldfede fjeldørreder. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar