Clara Friis

Høstepærer i haven

Så er de første Clara Friis-pærer klar til høst.

Jeg har spist pærer til morgenmad i dag. De mest fantastiske søde, saftige og friske pærer - plukket direkte fra træet.

Træet har desværre fået en knæk under efterårsstormene
 sidste år - og kan ikke holde sig oprejst ved egen hjælp.

For fem år siden begyndte jeg at sætte frugttræer på parcellen. Blandt andet to pæretræer - et Clara Friis og et Conference - og sidstnævnte bar en enkelt pære sidste år.

I år var der kun få blomster og frugter har der slet ikke været nogen af i Conference-træet. Til gengæld har Clara Friis så givet den fuld gas - og jeg har været nødt til at tynde i bestanden for at undgå, at grenene knækker.

Desværre har træet fået et knæk under jorden under en af efterårsstormene sidste år - og jeg har derfor været nødt til at binde det op. Problemet er ikke blevet bedre af den voldsomme frugtsætning i år. Vægten af pærerne har tynget træet til siden - og jeg bliver nok nødt til at binde det yderligere op.

Dugfriske pærer i morgensolen.

Desværre tror jeg, at det aldrig nogensinde bliver et sundt træ - og jeg har derfor besluttet, at der skal plantes et nyt til efteråret. Indtil det så bliver stort nok, må jeg prøve at holde liv i det første træ - for Clara Friis er ikke alene en tidlig sort. Det er altså også en ualmindelig velsmagende sort.

Forresten er der også problemer med vekselbæring på pæretræer, så de kun bærer frugt hvert andet år. Det kan til en vis grad forebygges med klipning og udtynding umiddelbart efter blomstringen - men det er jeg først blevet opmærksom på i år.

Det må vi så se nærmere på til foråret. Indtil videre glæder jeg mig over min første høst af pærer af egen avl - og det er jo en af livets helt store glæder, skulle jeg hilse at sige.

Clara Friis er i øvrigt en årgang 58 akkurat som manden i huset. Dog en årgang 1858, for det er 156 år siden, at sorten blev opdaget i stationsbyen Skensved i nærheden af Roskilde.