Nok se, men ikke fotografere...
En af Hostrup Søs havørne. |
Nyheden kom ikke helt bag på mig, for den kom, mens jeg var på spejderlejr på Stevninghus, der ligger ved Hostrup Sø. Og netop det er en af ynglepladserne.
Næsten hver dag under lejren fik jeg et glimt eller to af de flyvende kæmper. Desværre havde jeg ikke grej til fuglefoto med på lejren, og jeg havde da heller ikke tid til at gå på decideret ørnejagt - men jeg fik da et par skud ind med min 200 mm. Ikke fordi det er godt, men jeg kan ikke lade være.
Ørnene holdt sig altid på pæn afstand - bortset fra den allersidste dag, hvor vi var på vej hjem. Vi holdt i et lyskryds lige syd for Aabenraa, da der kom en havørn svævende i måske 20 meters højde. Et flot syn - men midt i et lyskryds og med fotogrejet pakket ned, kan det ikke bruges til ret meget.
Det er vist det, der kaldes "at føje spot til skade".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar