Vikingeromantik

Æstetiske overvejelser

Spejderromantik i skæret af
 den synkende sol.

Jeg har som bekendt netop brugt 14 dage i presseafdelingen på spejderlejren "E2014 - The Vikings Strike Back".

Blandt opgaverne - udover at skære hakkelse i døgnets rejsestald - havde jeg blandt andet ansvaret for et 24 siders hæfte, som alle deltagerne skulle have med hjem som et minde fra lejren.

Indholdet var stort set givet - det skulle primært være billeder fra lejren med et minimum af tekst. Men deadline var stram. Hæftet skulle være færdigt på lejrens sidste dag - og materialet til trykkeriet skulle afleveres dagen før.

Nu er det jo en journalistisk opgave. Oven i købet i ordets allerfineste forstand, for materialet kunne ikke produceres på forhånd, men opstod ud af situationen.

Men jeg kan jo ikke løbe fra min fortid i reklamebranchen - og jeg ville gerne have, at forsiden og bagsiden på hæftet dels solgte indholdet, dels gav et godt indtryk af lejrlivet og spejderbevægelsen. Det skulle gerne være billeder, der sætter gang i fantasien og rører lidt ved læserne.

Så selv om selve produktionen af hæftet reelt først gik i gang små 24 timer inden deadline, havde jeg allerede inden lejren nogle klare ideer om, hvordan forsiden og bagsiden skulle se ud - og kunne dermed give virkeligheden en hjælpende hånd.

Sådan kom hæftet til at se ud. Motivet er virkelig nok
 - men vi måtte tage det om et par gange for at få
det helt rigtige sving på sværdet.

Forsiden skulle være en viking med løftet sværd - og den var jeg ikke så bange for. Dagen før deadline skulle der være vikingemarked, så der ville blive rig lejlighed til at lave billedet. I praksis viste det sig dog, at vi var nødt til lave lidt iscenesættelse for at få det helt rigtige billede - men det syntes ungerne, der deltog, nu bare var sjovt.

Værre var det med bagsiden. For her havde jeg en forestilling om noget med venskaber og solnedgang - og så en tekst, der på lejrens mange sprog sagde farvel og på gensyn. Nu er solnedgange lidt svære at planlægge - og i øvrigt vidste jeg helt præcist, hvordan billedet skulle se ud - så det endte med en ren modeloptagelse.

Den færdige bagside med tekst.

To flinke seniorer stillede gladeligt op - og jeg tog en stribe billeder allerede lørdag aften. Desværre var solen ikke rigtig med mig - og vi gentog sceancen søndag aften. Og der sad billedet så bare i skabet.

Motivet er i orden. Solen skinner, som den skal. Teknikken fungerer - billedet er så skarpt, at man kan se de små hår på armene - og jeg havde mindst ti brugbare billeder at vælge i mellem, da bagsiden blev produceret som noget af det sidste tirsdag eftermiddag.

Nogle vil måske kalde det manipulation. Jeg kalder det rettidig omhu.