tirsdag den 12. august 2014

Den grønlandske nationaldragt - sådan!

Kronprinsesse Marys nationaldragt


Mary og Frederik på rådhuset i Nuuk 2004.
Da kronprins-familien i sidste uge besøgte Grønland, var det lidt af en opvisning af grønlandske nationaldragter i forskellige afskygninger. De grønlandske kommuner havde i fællesskab sørget for nationaldragter til alle børnene - og dragterne afspejlede tydeligt forskellene i traditioner og metoder i det store land.

Imidlertid havde jeg mest øje for Kronprinsesse Marys nationaldragt - for den har jeg et helt personligt forhold til. For den var i sin tid Nuup Kommuneas bryllupsgave til Mary - og på det tidspunkt var jeg som bekendt informationschef i den grønlandske hovedstadskommune.

Hele kronprinsfamilien i Nuuk i sidste uge. Foto: Arktisk
Kommando/Britta Hjortshøj Vissing
Da kronprins-parret blev forlovet i 2003, var borgmesteren lynhurtig til at tilbyde gaven til kongehuset - og da man accepterede tilbuddet, måtte vi i al hast finde ud af, hvordan det skulle organiseres.

Kommunen havde en systue, Kittat, som beskæftigelsesprojekt - og en række kvinder herfra samt kvindeforeningen i Nuuk blev bedt om at medvirke. Der blev lavet en bevilling - og som det ofte skete med sager, der ikke var kommunal rutine, havnede budgetansvaret på mit skrivebord, der åbenbart var sådan en slags forvaltningsmæssig skraldespand.

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har forstand på at lave kvindenationaldragter - og i dag vil jeg bestemt ikke udelukke, at jeg i den forbindelse har attesteret regninger på skind og glasperler, som jeg reelt ikke kunne vurdere nødvendigheden af - for nu at sige det pænt.

Her er Mary uden nationaldragt, da hun i sidste
 uge besøgte Arktisk Kommando - og måtte lytte til
gemalens røverhistorier fra den store 

 slæderejse i Nordøstgrønland.
Foto: Arktisk Kommando/Britta Hjortshøj Vissing
En eller anden havde også fået den ide, at da den ædle nationaldragtkunst er et uddøende håndværk, ville det være en god ide at dokumentere arbejdet med video. Nu var TV-produktion den gang lidt mere omstændeligt end i dag - men vi fulgte processen løbende med forskellige medarbejdere på opgaven.

Informationsafdelingen kørte på det tidspunkt ret godt - men vi havde altså også nok at gøre - så opgaven blev løst af skiftende grønlandsk-talende medarbejdere og praktikanter.

Det var i det hele taget noget rod og kunne ikke rigtig bruges til noget som helst. Men da brylluppet og kronprinsparrets takkevisit var overstået, bad jeg Elisabeth Lyberth, der i mange år var min trofaste næstkommanderende og souschef i afdelingen, om at se båndene igennem - og se om ikke vi kunne få et TV-program ud af det.

Egentlig ville jeg gerne selv have lavet programmet - men dels havde jeg travlt og dels var der mange interviews på grønlandsk, som gik lidt ud over mine evner på sproget.

Det kom der et fint lille program på et kvarters tid ud af. Programmet blev sendt på Nuuk TV - og så var den potte ikke længere.

Og dog - for jeg kunne huske, at jeg et eller andet sted havde en kopi af programmet, der var lavet på store DV-cam-bånd, som var broadcast-standard på det tidspunkt.

Og da kronprinsfamilien i sidste uge rejste rundt i Grønland,, begyndte jeg at lede efter båndet. Jeg fandt det i bunden af en flyttekasse, men var mildest talt på den, for hvordan klarede jeg lige DV-cam-formatet?

Jeg sendte et nødråb ud på Facebook - og hjælpen var tættere på, end jeg lige havde forestillet mig. Genboen Jonas er uddannet FTP-tekniker - og han har en DV-cam-maskine stående på kontoret. Så med lidt hjælp fra Jonas, kan jeg nu præsentere programmet om Kronprinsesse Marys nationaldragt på YouTube.

P.s. Det er mange år siden - og jeg husker ikke alle detaljer. Historien er skrevet efter hukommelsen, men er der nogen, der føler sig forbigået, er man velkommen til at sige til...

6 kommentarer:

T Agersted sagde ...

brugen af silke i nationaldragten må vel være af nyere dato.

Jesper Hansen sagde ...

det kommer vel an på, hvad du mener. den grønlandske nationaldragt er ikke en statisk størrelse, men har udviklet sig gennem tiderne og også forskelligt fra område til område. Bukserne for eksempel er i dag ofte syet af kalveskind - i mangel af spættede sæler, som ellers var det foretrukne materiale tidligere.

T Agersted sagde ...

silkestof har vel ikke været tilgængeligt før i tiden

Jesper Hansen sagde ...

silke kom antageligt til grønland allerede i 1700-tallet, hvor Jacob Severin fra Dronninglund i en del år havde monopol på handelen. Silke kan også være kommet til grønland med de hollandske hvalfangere allerede i 1600 tallet. silke kom til europa første gang med marco polo i 1300-tallet.

T Agersted sagde ...

ja tak, men det var næppe inuit-befolkningen, der var aftagere

Jesper Hansen sagde ...

Det har du misforstået. Hvor tror du, glasperlerne kommmer fra? Der var en livlig handel med grønlænderne, som kunne skaffe skind, narhvalstænder og andre ting i bytte for kaffe, tobak, våben, ammunition mm.