Skabsentreprenøren på trapperne
Foran bryggersdøren har vi i mange år haft en stålrist. God til at fange skidt og sne på skoene, inden man går ind, så mig generede den ikke. Men Dina havde altså set sig sur på risten. Måske fordi hun har det med at falde over alt muligt. Så i sommerens løb havde hun bare fjernet risten og stillet den over bagved.
Heldigvis havde jeg nogle granitfliser liggende fra dengang, jeg lavede ny indgang til huset. De blev så i løbet af en formiddag til en fin lille trappe foran bryggersdøren.
Det var nu ikke helt uden forhindringer. For betonunderlaget var for højt, så jeg måtte tage et par timer på knæ med hammer og mejsel som en anden Jens Vejmand, inden at jeg kunne begynde støbearbejdet.
Det ser fint ud, men jeg mener nu fortsat, at en stålrist er det mest fornuftige på stedet. Så arbejdet blev mest gjort for husfredens skyld. Man er jo så tolle...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar