Ballade i haremmet
Jeg kom gennem Tingskoven ud på eftermiddagen, og smuttede lige forbi mit kronhjortested bare for en sikkerheds skyld. Og der gik så en lille snes krondyr på marken.
Hinder og kalve samt tre tyre. Den ene tyr tydeligvis pladshjorten, men den tolererede da de to andre, så noget siger mig, at brunsten endnu kun er i sin vorden.
Til gengæld var et par af hinderne godt fremme i klovene - og skændtes på mandfolkevis. Det må være ligeberettigelsen, der også har slået til på hjortefronten.
Mandag var der et godt lys, men ingen kronhjorte. Tirsdag var der masser af kronhjorte, men på det forkerte tidspunkt, så jeg måtte fotografere mod solen. Jeg prøver igen og igen. På et tidspunkt må det lykkes at få alle faktorer til at passe...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar