Alarm
Den kørte hurtigere, end godt er, og - hvis man stod lige i vindretningen - knurrede den som en tysk V1-raket. Tårnet svajede, og situationen virkede i det hele taget temmelig truende.
Klokken 13.00.10 modtog beredskabet en anmeldelse og rykkede ud til møllen med indsatsleder, A-sprøjte og en tilkaldt montør, som konstaterede, at den var gal med flapsene. I øvrigt var vurderingen den, at det nok var for farligt at nærme sig gale mølle, og at den sikkert ville stoppe af sig selv - og det viste sig at holde stik.
Ved 15-tiden løjede vinden, beredskabet kørte hjem, mens Øland fik omtale i både Ekstra-Bladet, Stiften og TV2-Nord.
Jeg havde ikke så travlt torsdag, så jeg kørte selvfølgelig forbi - som de fleste øboere. Og da den gale mølle havde tilkaldt op til flere "gentlemen of the press" blev det til et ganske hyggeligt kollegialt møde og samtidig lidt beredskabssnak med de lokale brandfolk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar