Masser af biodiversitet

Kvææk, sagde frøen...

Onsdag middag sad jeg på gårdspladsen og nød min frokost og sommerens sidste krampetrækninger, da en underlig lyd tiltrak min opmærksomhed.

Der var et eller andet, der lød mærkeligt med cirka et minuts mellemrum, så den var lidt svær at lokalisere, så jeg gik lidt rundt for at finde ud af, hvad det var - og jeg fik lidt af en forskrækkelse, da der pludselig dukkede en frø op af en regnvandsbalje, som står på hjørnet ind til haven.

Men det var altså forklaringen - en butsnudet frø havde forvildet sig ned i baljen og kunne ikke komme op igen. Det var dens jævnlige forsøg på at slippe fri, jeg havde hørt.

Jeg gav frøen en hjælpende hånd - og der gik kun et par sekunder, før den var væk i det visne løv.

Da jeg stillede baljen på plads, bemærkede jeg, at der naturligvis var en del orm under den - og sørme også en enkelt lille vandsalamander.

Det glæder mig, for jeg har altid forsøgt at tage hensyn til dyrene i havene - når vi ser bort fra mus og rotter - og med både frø og lille vandsalamander kan jeg konstatere, at indsatsen fungerer.

For mig er det naturligt at gøre det. Jeg har altid gjort det. Ikke af hensyn til dyrene, men mig selv. Og jeg bliver træt, når jeg ser, at indsats for biodiversitet nu også er blevet et modefænomen i medierne, For helt ærligt - jeg ser mest frøer og andet kryb som et tegn om, at jeg har masser at byde på til fuglene, der er min helt store interesse. En frø kan jo også være fugls føde...