S-61 på finalen

En epoke slutter

Bloggeren i Nordlandet i 2006 med OY-HAF, der var den første S-61 i
Grønland i 1965. Det bliver også HAF, der 55 år senere lukker og slukker
 vagten til nytår. Den er i øvrigt sat til salg som et ægte
håndværkertilbud - læs reservedele - på Facebook til en pris
 på to milloner kroner.

Nu flyver de to sidste S-61 helikoptere i Grønland på sidste vers - på vej ud i evigheden akkurat som da det danske flyvevåben i 2010 pensionerede sine S-61'ere. Temmelig vemodigt synes jeg.

Den første af de nye H225 i Nuuk International Airport.
Foto: Air Greenland

Onsdag modtog Air Greenland den første af to H225 helikoptere, der skal afløse S-61 i den grønlandske SAR-tjeneste - altså som redningshelikoptere.

S-61 blev helikopteren, der byggede det moderne Grønland. Da forsvaret i 1965 mdførte den legendariske helikopter, købte det daværende Grønlandsministerium tre eksemplarer af den civile udgave S-61N,til Grønlandsfly (Nu Air Greenland). På et tidspunkt havde Grønlandsfly otte eksemplarer og var dermed verdens største civile operatør af S-61.

Da jeg kom til Grønland i 1993, var flåden nede på seks styk - og i takt med at der er bygget lufthavne i de fleste af vestgrønlandske byer, er antallet faldet yderligere, bortset fra de to (OY-HAF og OY-HAG), der siden 2015 har udgjort hjørnestenen i den luftbårne del af det grønlandske SAR-beredskab.

Det er lidt som en ny bil - billedet af den nye helikopter
 formelig dufter af lak og læder. Foto: Air Greenland

Med to nye H225 helikoptere er det slut fra årsskiftet, hvis ellers Forsvarsministeriet og Air Greenland bliver enige om prisen. Det er principielt besluttet, at Air Greenland skal fortsætte efter nytår, men man forhandler stadig om vilkårene. Kontrakten skal gælde for fem år med en option på yderligere tre år - og Forsvarsministeriet havde oprindeligt afsat 400 millioner kroner til kontrakten. Ved en udbudsrunde sidste år lå buddene dog mellem 534 og 916 millioner kroner, så staten må nok til lommerne, hvis der fortsat skal være et helikopterberedskab i Grønland efter årsskiftet. De to nye helikoptere har kostet cirka 200 millioner kroner.

Jeg har fløjet mange gange med S-61 og har slet ikke tal på det. Men langt over 100 ture er det blevet til. I 1993 var helikopteren eneste mulighed for at komme ind og ud af Sisimiut, hvor jeg boede i et par år - og i øvrigt var på mange tjenesterejser til Disko-området og Sydgrønland, hvor S-61 stod for hele den lokale trafik.

OY-HAF under en redningsaktion i Tasiilaq i 2013.

Også i Nuuk-årene blev det til nogle flyvninger. Med 25 siddepladser var helikopteren skræddersyet til kommunalbestyrelsens 17 medlemmer plus et par embedsmænd, så den blev flittigt brugt til bygdeture.

Så vidt jeg erindrer var min sidste tur med S-61 i 2010, hvor jeg i forbindelse med en konference i Nuuk var på besøg på vandkraftværket i Buksefjorden cirka 50 km syd for Nuuk.

S-61 er en fantastisk helikopter, men desværre lidt følsom over for blæst, så aflysninger hører også med til helikopter-dagsordenen. Det gik blandt andet ud over en planlagt tur til Kapisillit og bræen i bunden af Godthåbsfjorden sammen med Kronprins Frederik og Mary i 2004. Det ærgrer mig stadig...

Som en lille bonusoplysning kan jeg fortælle, at den amerikanske præsidents helikopter - Marine One kaldet - også er S-61. Marine One er i virkeligheden 11 forskellige S-61'ere, der står til præsidentens rådighed. De er også på vej til at blive udskiftet, men projektet er løbet ind i tekniske udfordringer, fordi de nye helikopteres jet-udblæsning stikker ild til græsplænen foran Det Hvide Hus. Det omtales i USA som en massiv sikkerhedsrisiko. Der er bestilt 23 Lockheed Martin helikoptere til præsidenten til en stykpris på den forkerte side af milliarden - dollars vel at mærke.

På tur til indlandsisen i 2003 med OY-HAG i
 Air Greenlands dengang nye farver.