Syltede pærer
Så det var bare at klø på med krum hals og skrællekniv. Ensidigt gentaget arbejde der vistnok ikke tolereres af Arbejdstilsynet, men nu er høsten i hvert fald i hus - eller rettere glas.
Jeg fik aldrig vejet pærerne, men mon ikke det blev til et par kilo eller tre?
Opskriften er min farmors. En halv liter vand, en deciliter eddike, en bøtte vanillesukker (og lidt ekstra vanillepasta for smagens skyld) og et kilo sukker. Pærerne koges i lagen i cirka 20 minutter og hældes på skoldede glas skyllet i Atamon. Låget sættes på, mens lagen endnu er varm.
De syltede pærer skal bruges til vinterens desserter, for eksempel den klassiske Belle Helene, hvor pærerne serveres med is og chokoladesovs.
Når pærerne er spist, gemmer jeg den sukkerholdige lage - og bruger den i stedet for sukker, når jeg bager. Det giver et ekstra pift til franskbrød og boller, så det vil jeg godt slå et slag for - et slag i bolledejen, så at sige...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar