1. oktober

En særlig dag

Så blev det 1. oktober - og vi skal for alvor til at se efteråret i øjnene efter en lang og god sommer. Der er stadig masser af blomster, vejret er lunt, så nogen oktober-revolution er det ikke ligefrem.

Nu er de store solsikker begyndt at blomstre - og de er virkelig store i år. Det var en lille håndfuld frø, der dukkede op, da vi ryddede op i drivhuset i juni. Vi delte dem mellem os, og jeg må noget beskæmmet indrømme, at Dina har haft stor succes med sine solsikker i år. Godt og vel to en halv meter høje er de blevet.

Mine egne solsikker, som står på en lidt anden plads, er kun knap to meter høje. Men de er heller ikke blevet vandet hver dag som Dinas. Modsat fruen tror jeg på, at naturen godt kan klare sig uden hjælp - og det må jeg så nu erkende, at det kan den godt, men resultatet bliver også derefter.

1. oktober er også min mors fødselsdag. Det er godt otte år siden, hun døde, men hun ville i dag være blevet 99 år.

Dagen i dag er også særlig, for jeg har bestemt, at nu er det slut med de lyse sommerbukser. Det næste halve år står den på blå og sorte cowboybukser (jeans som man kalder det i vore dage).

1. oktober er også dagen, hvor jeg - efter aftale med mig selv - tillader igen at tænde for varmen på kontoret. Det er nu ikke nødvendigt i det lune vejr, men det er sådan et gammeldags princip, jeg har. Jeg vil ikke have radiatoren tændt mellem 1. maj og 30. september. Dina har en anden og mere pragmatisk og grønlandsk tilgang til det spørgsmål - og det må vi så betale for, når varmeregningen kommer.

1. oktober er også flyvevåbnets fødselsdag. Det er i år 70 år siden, at Hærens Flyvetropper og Marinens Flyvevæsen blev slået sammen. Som det ser ud fra morgenstunden, bliver fødselsdagen også dagens eneste arbejdsopgave. Sent på eftermiddagen skal jeg dække en kransenedlæggelse foran Viborg Domkirke, hvor Flyvevåbnet mindes sine faldne. Dagen byder ellers på en del opvisninger rundt i landet, men jeg tror, at jeg bliver hjemme og slår græs i stedet.

Det vil være en barmhjertighedsgerning - og i øvrigt en god lejlighed til at slippe af med de mange visne bøgeblade. For som den økologisk bevidste havebruger, jer er, kører jeg selvfølgelig ikke vissent løv på genbrugspladsen. Det bliver lagt ud på græsplænen og får så en tur med bioklipperen til gavn for regnormene. De skal jo også leve - dernede i mørket...