En lykkelig død

Døden kom til brunch

 Tænk sig at dø pludseligt uden forudgående varsel, mens man sætter tænderne i en brunchpølse søndag formiddag. Det forekommer mig at være en lykkelig død. Og det var skæbnen i dag for en halsbåndmus på mit værksted.

Vi har aldrig haft så mange mus som i år - og musekrigen har nu stået på siden august. Jeg har efterhånden ikke tal på antallet af dræbte halsbåndmus, mens det kun er blevet til en enkelt husmus. Indtil i går, hvor jeg skulle hente en pakke smør til aftenens brunkål i køleskabet på værkstedet. Der bemærkede jeg, at endnu en husmus var gået i en af fælderne. Jeg lod den ligge, for mus og madlavning er en dårlig kombination.

Da jeg stod op søndag morgen, tømte jeg fælden og benyttede lejligheden til at lægge ny madding i alle fælderne - selvfølgelig små stykker brunchpølse, for det var jo søndag. Så alt var klappet og klart til en god søndag...

Jeg gik i gang ved høvlbænken med at slibe noget træ til mit nye fuglefoderbræt. Mens jeg stod der med slibemaskinen, bemærkede jeg et eller andet, der bevægede sig i ude i øjenkrogen. Først troede jeg, at det var min egen skygge, men pludselig fik jeg øje på en mus, der hoppede rundt på lageret af Royal Eksport fra Fleggaard.

Jeg lod som ingenting og fortsatte sliberiet - og der gik næppe 30 sekunder, før musen gik i en af fælderne. Fælden slog en lille saltomortale, og mus og fælde landede på ryggen. Musen var ramt klokkerent i nakken og dræbt på stedet. Det har jeg det godt med. Arbejdet skal gøres ordentligt - ellers skal man lade være, mener jeg.

Da jeg vendte fælden, var det tydeligt at se, at musen lige havde nået at gabe over brunchpølsen, inden fælden smækkede - og det gav så anledning til mine betragtninger om gode måder at komme af dage på.

Fruen udtrykte efterfølgende anerkendende bemærkninger om min ro i situationen. Hun var selv overbevist om, at hun ville have forladt værkstedet med 100 km i timen, hvis hun havde set en mus.

Sådan er vi så forskellige, men jeg er jo altid til fals for ros og slesk tale, så nu bliver jeg nok nødt til at finde på noget lækkert til aftenens dessert - hvis altså vi ikke kan nøjes med en gang andendags-brunkål, der som bekendt er noget af det bedste, der findes.