Udsigt til nattefrost
Med udsigt til måske nattefrost de kommende dage må vi så småt berede os på, at der bliver en del arbejde med at redde gladiolus, pelargonier, knoldbegonier, georginer og så videre.
Jeg tog hul på festlighederne lørdag med at høste de sidste af sommer-gulerødderne. Vinter-gulerødderne får lov at blive i jorden.
Det var en prægtig høst. Det var cirka et halvt bed, så det betyder alt andet lige, at sammen med vinter-gulerødderne har vi i hvert fald gulerødder frem til foråret.
Selvforsyning er det - omend i beskeden grad, for vi skal jo stadig ud og købe kartofler, rosenkål, ærter - og hvad husholdningen ellers kræver af grøntsager.
Men porrer, løg og gulerødder: Det har vi...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar