Så klar som vi nu kan være...
Julerosernes hvide blomster varsler tidlig, men ikke nødvendigvis hvid jul i år. |
Selv om solen skinnede, blev der ikke brug for liggestolen denne søndag. |
Søndagen bød på det herligste efterårsvej. Solskin, vindstille og for første gang i dagevis ingen regn overhovedet. Så der var livlig aktivitet i haven fra den årle morgen til aftensmaden og den efterfølgende dybe søvn i lænestolen foran fjernsynet.
Alle georginerne er taget op, det samme gælder knoldbegonierne, der er sat påskeliljer og jeg fik ryddet et stykke med vildtvoksende fjeldribs, der havde blandet sig med stikkelsbærrene. Græsplænen er slået for måske - måske ikke - sidste gang i år. Det hele ser i det hele taget ganske nydeligt ud.
Så er der sat påskeliljer i en del af krukkerne. |
I øvrigt glæder jeg mig over benvedden, der står med flotte røde bærskaller - og inden under dukker de flotte orange bær frem. Men man skal ikke lade sig narre. Stort set hele benvedden er giftig for mennesker, men solsorten og de fleste andre fugle tåler dog den hårde kost, så det er fuglefodder på linje med bærrene fra blandt andet tjørn og de store solsikkeblomster.
En dejlig dag, hvor sæsonens første julerose blomstrede - og et par enkelte staudeanemoner helt havde glemt, at der er et halvt år til sæsonen.
Pelargonierne får lige en ekstra omgang inden vinterfrosten. |
Benved er en af efterårets smukkeste planter med røde bærskaller og orange bær. Når frosten kommer,bliver bladene røde. Men den er giftig og forbudt for børn. |
Græsplænen er slået for måske - måske ikke - sidste gang i år. |
Anemonerne er cirka et halvt år for tidligt fremme. |
Begyndende trængsel i vinterkvarteret. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar