Glasfacade og tidsånd

Industriens Hus

Jeg bruger jo en god del af min arbejdstid på at deltage i konferencer. Onsdag var det en investorkonference om byudviklingen i Nuuk.

Konferencen foregik i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København - og jeg må med skam indrømme, at det helt er forbigået min opmærksomhed, at huset blev totalrenoveret i 2013.

I 80'erne kom jeg temmelig meget på en restaurant på adressen, som hed Copenhagen Corner - og til min store forbløffelse opdagede jeg så onsdag, at der ikke længere er restaurant der. Og det skyldes altså den oversete restaurering...

Copenhagen Corner var en god restaurant med lækker mad til efter københavnske forhold fornuftige priser. Men det allerbedste var nu, at restauranten kunne tilbyde slotsaftapninger fra fine, franske vingårde og man afregnede pr. glas. Det gjorde det muligt at smage topvine, som normalt var uden for min økonomiske rækkevidde. Det var her, min store kærlighed til  Bourgogne- og Alsacevinene blev grundlagt.

Industriens Hus, der er hovedsæde for DI (tidligere Dansk Industri og endnu tidligere Industrirådet) var dengang et temmelig tidstypisk rødt murstensbyggeri i halvfjerserstil, men det er nu skiftet ud med en gigantisk glasfacade - og indvendigt er flisegulv, mursten og kraftige rørkonstruktioner også skiftet ud med gulvtæpper, siddegrupper, kaffemaskinebar og høje cafeborde uden stol til networking - helt i overensstemmelse med tidsånden.

Men en ting er nu uforandret - og det er de mange lysreklamer på facaden, der i flere menneskealdre har været et arkitektonisk kendetegn for huset, der er et symbol på magt, handlekraft, initiativ, fremskridt og de ideer, som har skabt det materielle grundlag for velfærdstaten. En slags katedral eller Mekka for det kapitalistiske Danmark - sagt med al respekt.

Det er næppe heller tilfældigt, at huset ligger vis-a-vis Københavns Rådhus. Fra Matador-spillet ved vi jo, at det er byens dyreste grund. Industriens Hus har ligget på adressen i forskellige udformninger siden 1872.

Det blev også til en lille gåtur over Rådhuspladsen til den nyåbnede Metrostation. Københavns Rådhus er i øvrigt et fantastisk byggeri - nationalromantikkens vigtigste danske bygningsværk, der bestemt er et besøg værd og tegnet ned til mindste detalje (kopper, møbler og meget andet) af arkitekten Martin Nyrop. Onsdag eftermiddag faldt jeg for de gargoil-lignende fabel-næsehorn ved trappepartiet.