Og vice versa
Det var i hvert fald tilfældet søndag eftermiddag, hvor skiftende sol og byger lavede nogle ganske spektakulære regnbuer. Blandt andet den på fotoet her, der rejser sig majestætisk for enden af dæmningen på Gjøl-siden.
Det skete om eftermiddagen, hvor solen drejede mod vest, for regnbuen er altid modsat solen. Hvis nu Gjølboerne derfor vil se en regnbue over Øland, skal de altså stå tidligt op.
Men en ting er sikkert - uanset tiden på dagen og sommertid eller normaltid. Gjølboerne har nogle virkelig sympatiske naboer på Øland...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar