onsdag den 30. oktober 2019

Stille skumring

Og en enkelt idiot...



Tirsdag eftermiddag brugte jeg skumringstimen til et besøg hos mine gode venner, hejrerne ved Ulvedybet.

Minutterne omkring solnedgangen kaldes også "den gyldne time" - og det forstår man jo godt, når man ser det smukke lys i den i øvrigt stille eftermiddag, hvor fjorden lå blank som et spejl.

Desværre blev idyllen brudt på et tidspunkt af en puril idiot, der var ude at lufte sin røde Seat - en i øvrigt fornuftig spansk bil som af uransagelige årsager har kraftig appel til umodne drengerøve, som ikke har råd til rigtig sportsvogn. Denne forvoksede teenager havde pimpet bilen med racerudstødning - og det gav ham sikkert en gevaldig udløsning, da han brølede over dæmningen med mindst 100 km i timen og 100 db i udstødningen.

Det er det rene idioti. Det er livsfarligt, for dæmningen er slet ikke egnet til den fart - og så er det hensynsløst, fordi det ødelægger den smukke aftenstemning.

Men det hjælper jo nok ikke, at jeg brokker mig - for den slags snotdumme typer er generelt uden for pædagogisk rækkevidde.

Ingen kommentarer: