søndag den 1. september 2019

Lille sommerfugl

Fotogene insekter


Netop nu er der masser af sommerfugle i haven. De er nemme at fotografere - lidt for nemme somme tider - men i dag kunne jeg ikke stå for dette eksemplar af nationalsommerfuglen, Nældens Takvinge, som tog for sig af pollen i solsikkerne.

Ellers er det nælder, der er yndlingsføden, og den findes over alt i landet, hvor der er adgang til nælder - sikkert også til at skide i, som man bramfrit udtrykker det i visse kredse.

Der var også flittigt besøg af nationalsommerfuglens fætter, den notoriske drukmås Admiral, der er en rigtig svirrebror. Den flyver flyver gerne fra Sydeuropa til Danmark for at beruse sig i sensommerens gærede frugter - og dem er der rigeligt af netop nu, hvor haven byder på både nedfaldsæbler og nedfaldsblommer.

Akkurat som Nældens Takvinge lægger den også gerne sine æg i nælderne.

3 kommentarer:

T Agersted sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
T Agersted sagde ...

mageløse billeder med lærerige beskrivelser, tak for det!

Jesper Hansen sagde ...

Tak for rosen...