Kunst på gavlen

Brande

Torsdag var jeg i Brande til et møde på vindmøllefabrikken Siemens-Gamesa, der med sine 4.000 ansatte er overvældende stor.

Men sådan skal det nok være i Brande. Som guiden på den indledende rundvisning henkastet, men med slet skjult hjemstavnsfølelse bemærkede: - Der er en del millionærer i byen...

Der er da heller ingen tvivl om, at folkene i Brande har den der særlige uldjyske evne til at tænke stort. Byen har blandt andet givet navn til konfektionsforetagendet Brandtex, der mig bekendt leverer dametøj i såkaldt fruestørrelse...

Jeg har aldrig været i Brande før, så efter mødet gik turen til byens centrum, der er verdensberømt for sine mange gavlmalerier.

Det var en god ide, som branditterne udtænkte i slutningen af tresserne, hvor kunsten kom ud til folket. Brande ligner ellers så mange danske stationsbyer, men gavlmalerierne lyser op og bringer lidt fest ind i gadebilledet - omend jeg synes, at de nyeste gavlmalerier er noget dystre.

Sådan er det jo med god kunst. Det kan altid diskuteres. Men ingen tvivl om at jeg mest er til fest og farver. Sådan er jeg jo...

På hjemturen slog jeg et smut forbi flækken Isenvad nær Ikast. Et par huse med fælles lokum og en nydelig kirke. Men Isenvad er - som navnet måske antyder - gerne landets koldeste sted om vinteren, som flækken ligger i en lille dal på den midtjyske hede fjernt fra kysternes lune vand. Noget af det nærmeste Danmark kommer på fastlandsklima - og det er da meget sjovt at kunne sige, at man har været netop der...