Flyspotterens drøm
|
Spidsen af en helikopter. |
|
Spidsen af en jetjager. |
Onsdag aften var jeg på rundvisning på Flyvestation Aalborg med journalistforbundet.
Jeg har været der før, men benytter altid en god lejlighed til at komme tæt på fly og flyvere, flyspotter som jeg også er...
|
Den røde tråd. |
Det blev til et besøg hos den store EH-101 redningshelikopter, der altid er på vagt i Aalborg. Helikopteren var lige kommet retur fra en hård tur i møgvejr til en af Nordsøens olieplatforme, så det blev kun til en snak med førstepiloten, mens den øvrige besætning holdt pause. Og allerede en time senere var helikopteren da også i luften endnu en gang.
Så blev det til et besøg hos ATW - Air Transport Wing - der opererer forsvarets Hercules og Challengerne. Herefter var der lidt mad og drikke, mens ATW's kommunikationschef Morten Valentin Jensen holdt et spændende oplæg om krig, information, psykologisk krigsførelse og ikke mindst samarbejdet mellem presse og militær.
Jeg har tidligere været på flere rundvisninger på stedet, så jeg koncentrerede mig om at fotografere. For der er mange gode motiver på flyvestationen, som jeg jo nærmest er nabo til.
|
Handsfree. |
|
Danmarks knyttede næve mod øst. |
|
Preben. |
|
Business Class. |
|
"Kikkert". |
|
Godnat. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar