Solnedgangstur

Familieidyl

Lørdag aften fik jeg lige lyst til en hurtig aftentur i det lune og dejlige vejr, så jeg kørte op til Tingskoven til min faste plads.

Her var der fred og idyl. En mindre flok krondyr gik og græssede cirka 150 meter ude på marken. Det er sådan cirka den maksimale afstand at skyde på med kameraet - midt på dagen vel at mærke. I skumringen er det ikke helt godt.

Vinden kom fra sydøst. Det var til gengæld godt, for jeg tror faktisk slet ikke, at dyrene opdagede mig i den halve time, jeg var der. Kalvene lå fredeligt og tyggede drøv - og den store han var også så optaget af at spise, at jeg tvivler på, at det pinsomme brunstvanvid endnu er brudt helt ud.

Det skal nok komme. Han var lige henne og snuse ved en af hinderne, der venligt, men bestemt afviste herren. Det er ikke tid endnu.

Men jeg er tilfreds med sådan en aftentur. For den bekræfter mig i, at store oplevelser er under opsejling for os, der færdes alene i skoven - på dyrenes betingelser og uden mountainbike og farvestrålende sportstøj. For os, der færdes i naturen med ophøjet ro og værdighed. Akkurat som krondyrene.