Naturens små glæder
Jeg var onsdag aften på sæsonens første krondyr-tur til Tingskoven. Det er lidt tidligt på sæsonen, så der var ikke noget at gøre på min sædvanlige plads, men fra bilen fik jeg da øje på en flok hinder og kalve, der gik og græssede bag et læhegn. De var lidt langt væk, men alt kan jo ske, så jeg kravlede ned i en grøft og ventede - og ventede...Men intet skete, så ud fra devisen - hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget - kravlede jeg op af grøften og begyndte forsigtigt at krabbe over marken mod et læhegn, hvor jeg sikkert kunne få nogle gode fotos.
Desværre var marken nygyllet, men det tog jeg i første omgang som et plus, for så ville færten af mig næppe skræmme dyrene. Uheldigvis fik remmen til kameraet fat i en gren, da jeg kom frem til læhegnet. Knak, sagde grenen - og så vendte alle dyrene rumpen til Jesper. Ingen stjernefotos denne aften...
Slukøret vendte jeg tilbage til bilen, hvor fruen rynkede alvorligt på næsen og gjorde opmærksom på, at jeg hørmede ganske frygteligt af gylle. Hun havde ret. Bukser og sko var lidt mogede, for nu at sige det på nordjysk. Det var faktisk temmelig slemt, så turen gik hastigt med åbne bilvinduer hjemover til vaskemaskinen og en udendørs skorensning. Så nu er de gamle sko så fine som nye - i hvert fald når de får lidt skocreme. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget...
Og selv om det gik stærkt med at komme hjem, var der alligevel tid til at skyde et enkelt rådyr i et skovbryn. Sjovt nok ser det ud, som om det også rynker på næsen. Men det kan man vel ikke fortænke det stakkels kræ i...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar