Tivoli

To hektiske dage

Onsdag og torsdag hed arbejdspladsen Tivoli i København, hvor jeg dækkede den traditionelle grønlandske komsammen, Grønland i Tivoli, for Sermitsiaq.AG. Jeg oprettede et midlertidigt kontor på restauranten Fru Nimb - meget centralt lige ved siden af plænen og den store scene.

Fru Nimb bød på en udsøgt behandling, så den restaurant vil jeg gerne anbefale alle, der skal i Tivoli. Deres stjerneskud smager fantastisk med godt rugbrød under og håndpillede rejer som pynt.

Jeg skal nok vende tilbage til Grønland i Tivoli, men er ellers glad for at være hjemme på fredelige Øland igen. Jeg befinder mig altså ikke så godt i store menneskemængder og slet ikke i København, hvor menneskene er i særklasse forstyrrede.

Natten til torsdag blev tilbragt på Wakeup-hotellet i Bernstorffsgade - og jeg kan ikke lade være med at overveje, om alle københavnerne er enten syge eller kriminelle. I hvert fald var der et evindeligt køren med udrykning, som var det District be-careful-out-there Hill Street.

Alle københavnere render også rundt med uklædelige hørebøffer, så de er sikkert hørehæmmede af al den larm - og så synes jeg altså, at tidens herremode med håret samlet i grønlænderknude på toppen af hovedet er temmelig grimt.

Jeg brugte også tid på et enkelt møde, som foregik i Kødbyen på et Black Sabbath-inspireret sted med navnet Warpigs. Interiøret var en gammel slagtehal med beton på gulvet og hvide fliser på væggene. Rundt på gulvet stod en række havebænkesæt af den solide slags, hvor bord og bænk hænger sammen - og det var vist meget hipt.

Jeg har været på et tilsvarende sted i Nuuk i halvfemserne - Krostuen foran Hotel Godthåb - og det var knap så hipt. Havebænkene var boltet til gulvet, så publikum ikke kunne kaste rundt med dem og betongulvet gjorde det nemt at klare morgenrengøringen med en højtryksrenser. Der var for resten også hønsenet foran baren, så personalet ikke kunne rammes med kastede flasker. Måske det var af samme grund, at de halvtreds kroner dyre sodavand på Warpigs blev solgt i politisk ukorrekte plastbægre?

Da jeg skulle hjem torsdag aften, havde jeg lidt god tid i Kastrup og gik derfor ud foran den nyrenoverede Terminal 2 for at få en smøg i aftensolen. Jeg ledte i en rum tid efter en bænk, før det gik op for mig, at de smukt svungne og temmelig sikkert arkitekttegnede kanter på blomsterbedene var træbeklædte - og det var meningen, at bedkanterne skulle fungere som bænke. Sådan går det, når jyder kommer til staden.

På plussiden vil jeg lige notere et besøg hos købmanden Kihoskh på Vesterbro. Her har man landets største ølsortiment - cirka 500 forskellige - men det var nu især navnet, som jeg faldt for. Det er taget fra Tintinhistorien om Faraos Cigarer - og er ellers betegnelsen for en lumsk sammensværgelse af ækle og snu narkohandlere - men altså også navnet på Københavns største ølpusher. Det er god humor.

Og uanset hvad man måtte mene om København i øvrigt - så er Tivoli i hvert fald en meget fotogen oplevelse, når mørket falder på.