Påskeferie-sløjd
Man skal bruge en blækprinter, et stykke træ, et labelark, afdækningstape samt lak på spraydåse. |
For lige at tjekke om det virker, lavede jeg skærtorsdag formiddag en lille test. Det ser ud til at virke fint, selv om jeg med mine ti tommelfingre fik grattet printet en lille smule til.
Desuden lærte jeg, at hvis man skal printe billeder. skal der helst ikke være for mange højlys, for alt hvad der hvidt i billedet, bliver jo træfarvet.
Det spejlvendte print monteres med et stykke malertape på bagsiden. |
Testprojektet var et skilt til vinkælderen, så træet var selvfølgelig et stykke bund fra en vinkasse, som jeg lige kørte over med slibermusen - og så var det ellers bare at gå i gang ved pc'en.
Jeg lavede billede og tekst i Photoshop og huskede naturligvis at spejlvende det hele, for det skal jo overføres til træet akkurat akkurat som i bogtryk.
Så trykker vi... |
Når først det blanke papir rører træet, fanger bordet, så det er vigtigt at placere rigtigt, inden man begynder at trykke. Jeg gned forsigtigtover hele arket og tog det af træet igen.
Det færdige tryk ser lidt mat ud, men det ændrer sig. |
Lakeringen er også nødvendig for at gøre trykket vandfast, da printerblæk er vandopløseligt.
Nu er jeg så klar til et større projekt med at printe på træ, og det vender jeg naturligvis tilbage til, når jeg er færdig.
Man skal bruge spraylak til at fiksere billedet. |
1. Billedet skal vælges med omhu, og højlys og hvide flader bør undgås.
2. Bordet fanger, når man presser papiret mod træet, så man skal være helt sikker på hånden, når det sker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar