En godbid for filatelister

Vil du med hjem og se min frimærkesamling?

Da jeg i sin tid blev 50, boede jeg i Norge - og dengang havde det norske postvæsen alletiders tilbud. Man kunne formedelst en forholdsvis beskeden betaling erhverve frimærker med et selvvalgt billede.

Den slags kunne jeg naturligvis ikke stå for. Det måtte prøves, for det var da ærlig talt en værdig måde at markere 50-året på.

Så jeg købte et ark frimærker med mandens portræt. Det vakte vild lykke, når jeg nu ubeskedent skal sige det. Jeg brugte de fleste af frimærkerne på takkekortene efter den runde fødselsdag. Jeg erindrer stadig min søsters anklagende ord: - Hvor meget måtte du slippe i bestikkelse?

Tænk sig, at hun kunne få den tanke. Intet ligger mig fjernere end at bestikke medarbejdere i postetaten - og da slet ikke i den norske. Men nordmændene var kreative og så muligheder i den ny teknologi.

Man vil bemærke, at frimærket ikke har noget pålydende. Det var nemlig en del af fiffet. Disse selvdesignede frimærker kunne kun bruges til indenlandske standardbreve på op til 50 gram - og prisen dengang i Norge var 8 kroner. Prisen for et ark med 50 frimærker var, så vidt jeg husker 650 norske kroner, men investeringen var inflationssikret, for det norske postvæsen garanterede, at frimærkerne fortsat ville være gyldige også efter en eventuel portostigning.

Jeg har stadig fire frimærker med mit portræt tilbage. De dukkede op i dag i skrivebordsskuffen, da jeg ledte efter noget andet. Jeg gemmer dem. Måske min frimærkesamling, der samlet set består af disse fire frimærker, en gang bliver mange penge værd...