Vinterens sidste krampetrækninger
Det giver i hvert fald god mening sådan en aften sent i april, hvor solen er ved at gå ned - og hele egnen emmer af frugtbarhed. Bønderne sår og fuglene parrer sig - og selv om vejret ikke er til at stole på, byder skyerne på deres egen brutale skønhed.
Og nede ved dæmningen er skeskorkene på plads med deres fejende bevægelser i Ulvedybets mudrede vande og varsler sommerens snarlige komme. Alt er faktisk i sin skønneste orden...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar