Blå, sexlystne frøer

Padder i forårshumør

Lørdagen blev tilbragt i Lille Vildmose til naturfoto-festivalen. Men vejret var alt for godt til at sidde i en biograf og se naturfilm, så jeg tog nogle timer rundt i mosen midt på dagen.

Man må sno sig og være hurtig, hvis
 man vil have et foto af en snog.

Målet var egentlig hugorme og snoge, men det blev der nu ikke meget ud af. Jeg så lige en enkelt snog, som bevægede sig så forbløffende hurtigt, at det ikke blev til andet end et såkaldt doku-skud af en snogehale.

Til gengæld oplevede jeg Vildmosens blå frøer. Det er den spidssnudede frø, hvor hannerne får en farvestrålende blå kulør i parringssæsonen. Tænk sig, det anede jeg ikke noget som helst om, da jeg tog hjemmefra i morges, så det blev også en lærerig dag.

Normalt er det ikke muligt med det blotte øje at se forskel på en butsnudet frø og en spidssnudet frø, men netop i parringsæsonen kan man skelne, fordi hannerne skifter farve. Den spidssnudede frø er ikke ualmindelig i Danmark, hvor den findes overalt med undtagelse af Bornholm, men den er truet i landene syd for os - og vi har derfor en særlig forpligtelse til at passe på den. Og et af stederne, hvor den er talrig er altså i Lille Vildmose, hvor der ellers er masser af fugle, der sætter stor pris på frøer uanset snudeformen.

Det er hunnen, der er nederst og dobbelt så stor som 

hannen, der mageligt hænger på og lader sig 

transportere til fødestedet.

Anderledes er det med skrubtudsen, der er giftig og lever i fred for fuglene. Til gengæld har den for vane at vende tilbage til fødestedet i parringsæsonen. Det koster hvert år adskillige skrubtudser livet, når de skal krydse landevejene.

Jeg mødte et par elskovslystne skrubtudser midt på asfalten på Ny Høstemarkvej.  Jeg stod  ud af bilen og påtog mig rollen som skubtudsernes svar på skolepatruljerne, så i det mindste de to kom sikkert til det attråede vandhul.

Det blev naturligvis også til et par fuglebilleder, men dem tager vi i en anden god sammenhæng...