Dådyr i og på kornet
Det er aldrig helt til at vide, hvad der sker derude, men i dag bød naturen på en af de helt store oplevelser - og så er det godtnok umagen værd at stå tidligt op.
På vej hjemover - efter at have hentet morgenbrød i Halvrimmen - kørte jeg gennem skoven. Oppe over bakken ved Bjørnebo stod der et par dådyr på vejen. De stod helt forkert til at fotografere, så jeg prøvede at liste forbi dem og selvfølgelig sprang de væk i fuldt firspring.
Men jeg tænkte, at de nok ikke var så langt væk, så jeg vendte bilen nede ved kirken, og ganske rigtigt stod de og gumlede i det åbne skovbryn ved Bjørnebo-parkeringspladsen. Der var lige lys nok til at fotografere i skoven, så jeg blev hængende og den næste times tid fornøjede jeg mig med dyrene, der efterhånden ikke lod sig anfægte af mig. De dryssede lidt rundt og til sidst var jeg inde på cirka 20 meter. Vi nærmede os gensidigt hinanden - stille og forsigtigt, og jeg jublede indvendigt, indtil der ikke var plads til flere billeder på kortet.
Men nu har jeg også en flot serie med dådyr. Der var fire i alt. Et årige spidshjorte i lømmelalderen. Til næste år er det alvor, og så bliver geviret større og flottere.
Morgenturen bød også på et gensyn med mosehornuglen nede ved dæmningen, som det ses på det nederste dokufoto. Men der var faktisk to, så nu krydser jeg fingre for, at den sjældne ugle begynder at yngle her i kvarteret. Det kunne være sjovt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar