Påskeglimt

Øjeblikke i arbejdslejren

I år blomstrede påskeliljerne i påsken. Det sker ikke hvert år, for
påsken følger jo ikke kalenderen lige så slavisk som blomsterne.

Med en pæn stor have og et hus fra 1852 har man aldrig helt fri, selv om det hedder påskeferie. Heldigvis byder det også på mange glæder - og det er jo sådan, at jo mere, vi klarer tidligt på sæsonen, jo mere tid bliver der til at holde fri og nyde det, når det bliver godt vejr.

Og hvad der er nok så væsentligt: Det er nu, vi høster frugterne af tidligere års arbejde. Jeg tør godt påstå, at haven aldrig har været flottere i april end netop i år. Og inden månedens udgang er det hele også grønt. Så det har været indsatsen værd...

Søndag knoklede Dina med at gøre bilen klar til sommeren. Det skal hun
 have en stor tak for. Nu mangler vi bare at få sommerdæk på, men
 de lover altså sne i ugen...

Jeg har repareret vinterskaderne på huset, så om føje tid kan vi
gå i gang med at kalke syd- og østsiden, der står for tur i år. Efter gammel
tradition skal man være færdig med kalkningen inden pinse.

Jeg fik et nyt foderbræt til gårdspladsen i fødselsdagsgave af min
søster. Det er nu samlet og taget i brug. Tak for det.