onsdag den 4. december 2019

Sølvhejre

Flot fugl på en decemberdag

Lyset er lidt tvivlsomt på denne årstid, så det bliver ikke til så mange fuglefotos. Men i dag måtte jeg afsted...

Jens tippede mig om en mulig silkehejre tæt på vejen over dæmningen. Silkehejre er sjælden, og jeg har kun set den ved Ulvedybet en gang, så den var nok værd at køre efter, selv om jeg nu var ret sikker på, at det var en sølvhejre, som vi har et par stykker af i distriktet. Med i overvejelserne var også den meget, meget sjældne kohejre, som i år er set ved Herning.

Men det var og blev en sølvhejre. Det ses blandt andet på det gule næb og de sorte fødder.Silkehejren har gule fødder - og sølvhejren har gult næb uden for ynglesæsonen.

Men tak til Jens for tippet - trods alt. For det er min hidtil tætteste kontakt til en sølvhejre.


Ingen kommentarer: