Silkehejre

Sjælden gæst

Silkehejren på gæstevisit i Ulvedybet.

Mandag eftermiddag skulle jeg til møde i Aalborg. Vejret var fint med sol - men det blæste en del. Jeg regnede derfor ikke med at se nogle fugle på turen og lod kameraet blive hjemme. Jeg skulle blive klogere, skulle jeg...

Da jeg kørte over dæmningen, så jeg i en lille vig i rørskoven en hvid, temmelig stor fugl. I første omgang regnede jeg med, at det var en af de skestorke, som vi ser næsten hver dag ved Ulvedybet. Men jeg synes nu alligevel i farten, at jeg ikke rigtig kunne få øje på "skeen". Så jeg stoppede ved den næste holdeplads og fandt kikkerten frem.

Ups. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være en silkehejre. Sidst jeg så en silkehejre var i Sydkina i 2008 - og jeg har aldrig før set den i Danmark. Så det kunne nok være, at jeg fik vendt bilen i en fart og hentet kameraet.

Heldigvis havde den fundet et godt sted at fiske. Så ti minutter senere stod den stadig på stedet. Den virkede ikke særlig beklemt ved situationen og poserede veloplagt til ære for mig og en anden fotograf, der også var dukket op.

Det blev til en stribe gode fotos - omend det er forbundet med udfordringer at fotografere en kridhvid fugl i skarp solskin.

Silkehejren er knap så stor som fiskehejren. Fjerdragten er helt hvid, men den adskiller sig fra den ligeledes hvide, men noget større sølvhejre ved at have sort næb og gule fødder. Både sølv- og silkehejren var for godt 100 år siden tæt på udryddelse på grund af flotte nakkefjer, som var eftertragtet til damehatte.

Silkehejren lever i store dele af Sydeuropa og Asien, men ses kun fåtalligt i Danmark. Første observation var i 1952.Den er blevet mere almindelig de seneste år - og ornitologerne regner med, at det er et spørgsmål om tid, inden at den slår sig ned som ynglefugl i Danmark. En udvikling, som vi også har set med skestorken, som jeg forvekslede den med i første øjekast.

Men indtil videre kan jeg så glæde mig over de par gode fotos, som jeg fik i kassen denne mandag eftermiddag - og hvor jeg må indrømme, at jeg havde travlt med at komme hjem fra mødet, så jeg kunne se billederne for alvor.

Silkehejren kendes nemt på de gule fødder.

Nakkefjerene svinger elegant, når silkehejren hugger efter bytte.

Her er det farligt at være frø.