Den svære sang

Hver fugl synger med sit næb...

Heksen afgik planmæssigt til Bloksbjerg.
Det kneb lidt mere med Midsommervisen.

Øland har sit navnkundige karlekammerkor - men det må altså ikke forlede folk til at tro, at alle øboere er store sangere.

Det blev klart demonstreret sankthansaften. Som traditionen byder, bliver heksen sendt af sted med Ølandssangen og Midsommervisen.

Det gik da også meget godt med Ølandssangen - men den ligger altså også på rygraden. Det var straks værre med Holger Drachmanns rørende ord til Lange-Müllers smukke melodi.

Øboerne rykkede sammen. "Vi kan, hvad vi vil."

Det er almindelig kendt, at den ikke er helt nem at synge - og bedre bliver det ikke af, at Shubidua har lanceret en alternativ melodi. Så national-sommersangen blev intoneret af øboerne i et væld af tonearter og mindst to forskellige melodier. Spredt fægtning fra festpladsens mange hjørner. Det var en ynk at høre på...

Men Ølands motto er jo som bekendt: Vi kan, hvad vi vil. Og viljen til at levere en ordentlig midsommervise var bestemt til stede. Så efter et mindre glorværdigt første vers, samlede Bjarne tropperne, fik folk til at stå tæt sammen - og så satte vi i sang endnu en gang.

Bjarne reddede Midsommervisen.

Anden gang var lykkens gang - og denne gang lød det helt anstændigt. Opildnet af successen fortsatte man vers efter vers - og det lykkedes endnu en gang ved øboernes stærke vilje at levere en fejende flot midsommervise.