Markedsøkonomiens Mekka
Hestene er hovedattraktionen på Hjallerup Marked. |
Her mødes udbud og efterspørgsel - og priserne fastsættes knivskarpt. I princippet er alt til salg - også den ellers uundværlige trailer som blev brugt til at køre varerne til marked.
Fra denne bod solgte jeg i weekenden tøj til "Rigtige mænd". |
En gang var det hestene, der dominerede omsætningen - men det har veterinære bestemmelser og nyfigne skattefolk forlængst sat en stopper for. Men stadig drives der denne weekend en livlig handel med heste på landsdelens p-pladser i skovene - og hestene er da også fortsat hovedattraktionen på markedet.
Men ellers så er markedet en sand magnet for alskens folk, der kan lide at handle, og man kan købe stort set alt, hvad hjertet begærer - inklusive hestefars og andre gode sager. Så søndag aften stod den på sønderjyske hestepølser fra Ulf i Fjerritslev her i det lille hus. Det var gode sager og bestemt ikke noget at kimse af.
Ikke alene var weekenden mit første møde med Hjallerup Marked. Det var også min debut som handelsmand.
Hjallerup Marked besøges hvert år af 200.000 mennesker med næse for en god handel. |
Han havde en bod med udsalgsvarer på Hjallerup Marked - og da jeg hylder princippet om, at alt, hvad der vejer under 100 kilo, er feminint, var jeg selvskreven til at give en hjælpende hånd med.
Dina viser her en trøje størrelse 10XL. |
Boden var en god markedsføring af butikken - og vi kom i kontakt med mange mennesker, der alle kunne fortælle en historie om, hvor svært det er at finde pænt tøj, når man er lidt større end de fleste. Enkelte kunder gik forgæves - og til dem kunne vi bare sige: "Kom igen, når du bli'r voksen..."
Heste har en magisk tiltrækningskraft på piger - store som små. |
En god weekend i selskab med hyggelige mennesker, der kan lide at prange og gøre en god handel. Jeg gør det gerne igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar